Håndledsstøtte

Har du problemer med smerter i håndleddet, seneskedehindebetændelse eller et forstuvet håndled? Så kan en håndledsstøtte være en hjælp til sport og i hverdagen. Se det store udvalg her! 

Hvad er en håndledsstøtte? | Skader i håndleddet | Forebyggelse og genoptræning

10 Produkt(er)

Håndledsstøtte

Kært barn har mange navne, og derfor vil du støde på navne som håndledsbeskytter, håndledsbandage, håndledsskinne eller håndledsbind. Her er der nemlig tale om forskellige former for håndledsstøtter, der giver mere eller mindre støtter alt efter materiale og design. 

Der er både håndledsbind i elastisk materiale, neopren og i et mere bandageagtigt materiale. Her ligger forskellen oftest i graden af kompression, hvor meget støttebindet påvirker blodcirkulationen og hvor godt den holder ledet på plads. 

Bruger du f.eks. en håndledsskinne, bliver håndleddets bevægelighed nedsat for at skåne håndleddet og hjælp helingsprocessen på vej. En håndledsstøtte i neopren giver derimod udmærket bevægelighed samtidig med at den fungerer som en håndledsvarmer, der giver optimal refleksionsvarme.  

Der findes altså mange forskellige håndledsstøtter, der passer til forskellige formål. Den bedste håndledsstøtte er den, som passer til din krop og dine behov. Spørg altid din læge eller behandler hvis du er i tvivl om valg af støttebind. De kender dine problemer og kan guide dig til det rigtige produkt. 


Skader i håndleddet

ondt i håndled

Håndledssmerter er udbredt indenfor både sport og kontorarbejde, hvor håndleddet belastes ved enten statiske og gentagende bevægelser eller i pludselige og dynamiske bevægelser, der forårsager vrid og forstuvninger. Smerte i håndleddet kan resultere i en dårligere livskvalitet, hvor du oplever det som en hindring for at deltage i fysiske aktiviteter. 

Seneskedehindebetændelse i håndled

En af de mest almindelige skader er seneskedehindebetændelse. Kender du lidt til dit håndleds anatomi, ved du, at der ligger mange muskler og sener i håndleddet. Disse kan blive inflammerede, hvilket betyder at sener og muskler er betændte. Seneskedehindebetændelse kommer ofte af kraftig belastning - ofte med flere gentagelser. 

Symptomerne på seneskedehindebetændelse er et ømt håndled med eventuel hævelse. Du kan også opleve nedsat funktionen i hånden, eller have en fornemmelse af, at det knirker i senerne. Forsvinder smerterne ikke efter hvile bør du kontakte din læge. 

Et støttebind kan hjælpe med at aflaste håndleddet og holde hævelsen nede. En håndledsstøtte til styrketræning er også en god idé, og særligt et elastisk støttebind vil kunne hjælpe dig. Pas på at du ikke overbelaster dit håndled yderligere, men holder dig indenfor smertegrænsen. 

Brækket eller forstuvet håndled

Et brækket eller forstuvet håndled kan være årsag til smerte og nedsat førlighed i en periode. Heldigvis kan dit håndled hele fint med hjælp fra bl.a. en håndledsstøtte. Er der tale om et brækket håndled vil din læge give dig gips på, så dine knogler vokser fint sammen igen. Har du derimod forstuvet håndleddet, kan en håndledsstøtte hjælpe dig med at aflaste leddet. Ved en kraftig forstuvning skal du måske have en håndledsskinne på, så du ikke vrider dit led yderligere. 

Karpaltunnelsyndrom

Det brede senebånd på håndfladesiden af din arm danner sammen med bøjesenerne og håndrodsknoglerne en tunnel, der kaldes for karpaltunnelen. I karpaltunnelen går desuden den store medianusnerve, som giver følesansen på flere fingre. Når denne nerve kommer i klemme, kaldes det karpaltunnelsyndrom. 

Mellem 3-4% af den voksne befolkning har karpaltunnelsyndrom. Den forekommer oftere hos kvinder end mænd, og nogle arbejdsgrupper er mere udsatte. Dette gælder bl.a. frisører og personer med skærmarbejde, hvor de arbejder ved et tastatur mange timer om dagen. 

Syndromet viser sig ved smerter og en prikkende fornemmelse i flere af fingrene. Du vil desuden opleve nedsat kraft og følelse i flere af dine fingre, hvilket kan gøre det svære at samle små ting op. Nogle personer med karpaltunnelsyndrom kan få det bedre med en håndledsskinne, mens andre skal opereres.  

Skader i fingrene

Det er ikke kun dit håndled, som kan være ømt eller beskadiget. Også i fingrene oplever mange smerter. Det kan være smerter i tommelfingerleddet, der synes at sprede sig, så man har ondt i hånden. Disse smerter kan skyldes mange forskellige ting, men tit er der en sammenhæng mellem smerter i håndleddet og smerter i fingrene.  

Smerterne kan bl.a. skyldes overbelastning af tommelfingeren, hvilket kan have ført til seneskedehindebetændelse i fingeren. Ligesom med seneskedehindebetændelse i håndleddet vil hvile og aflastning mindske smerterne. 

Har du problemer med slidgigt, kan det også være gigt i tommelfingeren, som er grunden til smerterne. Faktisk er slidgigt i tommelfingeren en hyppig lidelse, ligesom området også nemt bliver ramt af inflammation. En tommelfingerbandage kan støtte og aflaste leddene, så du kan forsætte med dine daglige gøremål. Prøv den anatomisk udformet gigthandske, der giver kompression og varme til dit håndled og fingre. 


Forebyggelse og genoptræning af skader

Uanset om du har problemer med seneskedehindebetændelse, overbelastning af håndled eller gigt i håndleddet, er det vigtigt både at forebygge kommende skader og genoptræne efter en tidligere skade. Der findes mange forskellige øvelser med og uden modstand, så det er nemt at finde et til netop dit niveau. 

Du kan i nogle tilfælde forsat styrketræne og måske endda med fordel benytte en håndledsstøtte til styrketræning. En håndledsstøtte som træningshandske kan nemlig hjælpe dig med at passe godt på dit håndled, så du ikke overbelaster det igen. Husk at lytte til din krop når du træner, så du ikke belaster andre led for at skåne håndleddet. Generelt er det vigtigt at du ikke kompenserer for din manglende styrke og bevægelighed i håndleddet med andre sener og muskler, som du også overbelaster.  

Gigt i håndled

Har du slidgigt i håndleddet, også kendt som håndartrose, er det ekstra vigtigt at holde hænderne i gang. Du kan faktisk i gennemsnit øge din styrke i hænderne med 25% med den rette træning. Ergoterapeuter hos Gigtforeningen har samlet 5 gode trænings råd til dig med håndartrose: 

  • Brug hænderne til daglige gøremål
  • Brug et træningsprogram skræddersyet til dig
  • Udfør øvelserne rigtigt og grundigt fremfor overfladisk
  • Eventuel ømhed foretager sig, når du har trænet i lidt tid
  • Varm hænderne op inden træning

Sportstape og kinesiologisk tape

Vil du ikke benytte en håndledsstøtte, kan du prøve med sportstape eller kinesiologisk tape. Sportstape ofte bliver brugt i forbindelse med skader, fibersprængninger, forstrækninger og forstuvninger og er uleastisk at have på. Du kan også bruge kinesiolog tape, der bruges til forebyggelse af nye sportsskader som forstrækning og vred. Kinesiologisk tape er elastisk, så du ikke mister din førlighed. 

Se alle støttebind her!

pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.