Ibuprofen Teva 200 mg - 20 tabletter

1
Se alle produkter fra Ibuprofen
Varenummer: 31377

Ibuprofen - til lindring af svage smerter som f.eks. muskelsmerter eller tandpine

Ibuprofen er et smertestillende håndkøbslægemiddel, som tilhører gruppen nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID). Det aktive lægemiddelstof er Ibuprofen.

Anvendelse og virkning
Ibuprofen anvendes til smertelindring af svage smerter som f.eks. hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter.
Ibuprofen kan også anvendes ved visse gigtsygdomme, da det dæmper inflammationen i leddene. Inflammation giver symptomer som hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Dosering
Svage smerter
Voksne: Sædvanligvis 200-400 mg efter behov, højst 3 gange i døgnet.

Stærke menstruationssmerter
Sædvanligvis 400 mg. Dosis gentages evt. med 6-8 timers mellemrum.

Gigtsygdomme
Voksne: Sædvanligvis 1200-1800 mg i døgnet fordelt på 3-4 doser. Dosis kan evt. øges til højst 2400 mg i døgnet i højst 4-6 uger.
Børn over 6 mdr. og over 7 kg: 20-30 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3- 4 doser.

Graviditet og amning
Ibuprofen må kun anvendes under visse forudsætning, hvis du er gravid og bør kun anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulige tid. Der er set en let øget risiko for misdannelser af hjertet og spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været brugt i starten af graviditeten. Må ikke anvendes sidst i graviditeten, idet indtagelse de sidste 3 måneder inden fødslen bl.a. øger risikoen for blødninger hos både moderen og det ufødte barn.
Ibuprofen kan anvendes under amning, hvis dette er nødvendigt.

Bivirkninger
Flere end 10 ud af 100 personer oplever træthed, blødning fra mave-tarmkanalen, blødning i mave-tarmkanalen, diarré, fordøjelsesbesvær, luft fra tarmen, mavesmerter eller opkastning af blod. Læs mere om bivirkninger i indlægssedlen nedenfor.

Forholdsregler
Ibuprofen bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Præparatet bør heller ikke anvendes ved mavesår, frisk maveblødning, generel tendens til blødning, meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever, stærkt forhøjet blodtryk.
Ibuprofen kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende) og kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
Ibuprofen må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon. Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.


Indhold: 20 tabletter.

Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her.

Dette håndkøbslægemiddel er ifl. Lægemiddelstyrelsens udleveringsbestemmelser, kategoriseret som en udlevering HX18. Dette betyder, at håndkøbslægemidlet ikke må sælges til personer under 18 år. Alle kunder over 18 år, må højst købe 1 pakke dagligt, med samme aktive lægemiddelstof som dette.

Se alle produkter fra Ibuprofen
Varenummer: 31377
Lægemidler
Lægemidler

Andre kunder har også købt

Alternative produkter

Anmeldelser

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.