Emla creme 5 g + 2 plastre

Emla creme 5 g og 2 stk. Emla plastre
Emla er et lokalbedøvende middel. De virksomme lægemiddelstoffer er lidocain og prilocain.
Anvendelse og virkning
Emla anvendes til lokalbedøvelse af huden f.eks. før et mindre indgreb eller en blodprøvetagning. De virksomme stoffer trænger ind i huden og bedøver kroppens smerteførende nerver lokalt. Virkningen indtræder normalvis efter ca. 60 minutter og varer op til 2 timer, efter creme eller plaster er fjernet.
Plastret anbringes på det pågældende hudområde mindst 1 time før indgreb eller blodprøvetagning. Et tykt lag creme smøres på det pågældende hudområde mindst 1 time før indgreb eller blodprøvetagning. Cremen dækkes med forbinding.
Dosering
- Børn 6-11 år. Der må højst anvendes 20 g creme eller 20 plastre.
- Børn 1-5 år. Der må højst anvendes 10 g creme eller 10 plastre.
- Børn 3-11 mdr. Der må højst anvendes 2 g creme eller 2 plastre.
- Børn 0-3 mdr. Der må højst anvendes 1 g creme eller 1 plaster.
Bemærk, at plaster og creme anvendes ikke samtidig.
Graviditet og amning
Præparatet kan anvendes hvis dette er nødvendigt.
Bivirkninger
En meget almindelig bivirkning er ubehag på påføringssted.
Forholdsregler
Emla plaster eller creme bør ikke anvendes på åbne sår.
Indhold: 5 g creme og 2 plastre.
Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her