Medicin Førstehjælp Madvarer Hygiejne Øvrige

Hjemmeberedskab

Hjemmeberedskab sikrer familien tryghed i situationer, hvor man står uden strøm og vand. Det omfatter opbevaring af mad, vand, medicin og nødudstyr. Læs om anbefalingerne her

101 Produkt(er)

Tryghed i hverdagen - sådan skaber du et effektivt hjemmeberedskab

Uforudsigelige ulykker og katastrofer kan destabilisere samfundet og dets normale hjælpefunktioner, ofte uden varsel. Derfor har Beredskabsstyrelsen været ude med deres anbefalinger om, hvad du bør have i hjemmet, for at kunne klare dig i tre døgn uden mad og vand. 

Det er dog vigtigt at understrege, at Danmark er et trygt og sikkert land. Anbefalinger er til, for at så mange danskere som muligt er godt forberedt med et hjemmeberedskab, hvis behovet for det skulle melde sig, og beredskabet derfor kan bruge kræfter et andet sted, hvor behovet er større. 

Hvad er prepping?

Prepping stammer fra ordet "preparation" og dækker over forberedelsen til forskellige uforudsete hændelser. Prepping omfatter tiltag for at sikre, at du og din familie kan klare jer i varierende scenarier. 

En prepper forbereder sig på muligheden for et samfundsnedbrud, hvor dagligdags nødvendigheder som vand og elektricitet bliver utilgængelige. Tænk på situationer, hvor der ikke er vand i hanen, og der er strømafbrydelse, eller hvor det er umuligt at handle dagligvarer som rugbrød og sæbe. 

Du kan læse mere om anbefalingerne herunder. 



Anbefalingerne fra Beredskabsstyrelsen

Et effektivt hjemmeberedskab inkluderer en række tiltag, forholdsregler og planlægningsstrategier, der skal holde jer sikre og selvforsynende, når nødsituationer opstår. 

Beredskabsstyrelsen har været ude med deres anbefalinger om, hvad du bør have i dit hjemmeberedskab, så du og din familie kan håndtere en nødsituation selvstændigt i op til tre døgn uden mad og vand.  

Anbefalingerne til dit hjemmeberedskab:

1. Vand:

Anbefalinger om vand lyder på, at der skal være tre liter vand per person i husstanden til hvert døgn. Så det vil sige, at der skal være ni liter vand til 1 person til tre døgn. 

Du kan købe drikkevand på flasker, som kan holde sig længe under stabile temperaturforhold. Vandet skal skiftes ud, når holdbarhedsdatoen er nået. Som alternativ kan du tage vand fra vandhanen og opbevare det i beholdere, som er godkendt til fødevarer. Dette kan holde sig i flere måneder, hvis opbevaret korrekt. 

Husk derudover også vand til dine husdyr. 


2. Madforsyning:

Mad er naturligvis en essentiel del af et hjemmeberedskab. Her anbefaler Beredskabsstyrelsen, at du har mad til tre døgn, som kan opbevares uden køl eller frys. Det er bedst at vælge madvarer, der ikke kræver tilberedning i ovn eller på komfur, da strømmen kan svigte. Det vil typisk være madvarer som knækbrød og konserves. 

Det kan være en god ide at købe mad, du normalt spiser, og løbende bruge af dit forråd for at undgå spild.

Hvis du har mad, der kræver tilberedning, er det vigtigt at du kan koge vand uden strøm eller bygas, for eksempel ved hjælp af en varmekilde på gas, en grill, eller et stormkøkken. 


3. Medicin:

Hvis du tager medicin, er det vigtigt at have forsyninger til mindst tre dage. Derudover anbefales det også at have en førstehjælpskasse i dit hjemmeberedskab med plastre, forbindinger, desinfektion og produkter til sårrensning. 

Det er også afgørende at opretholde hygiejnen under en krise. Myndighederne anbefaler at have toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer nok til tre dage. 

Desuden bør husstanden have jodtabletter til personer under 40 år samt til gravide og ammende. 

  • I tilfælde af nukleare ulykker er det vigtigste råd at opholde sig indendørs (...) og følge myndighedernes anbefalinger.

Du kan læse mere om kosttilskud med jod og radioaktivstråling her. 


4. Kommunikation:

Det er vigtigt at kunne kommunikere og få informationer i en krisesituation. Derfor anbefales det at have et batteri eller power bank til mobiltelefonen. 

Hvis internettet er nede, kan en FM-radio være nyttig. En radio i bilen eller en batteridrevet, håndsving- eller solcelle-radio hjemme kan modtage beredskabsmeddelelser fra DR. 


5. Belysning, varmekilder og kontanter:

Det er en god idé at sikre, at du har en lommelygte, batterier, tændstikker og stearinlys liggende i tilfælde af strømafbrydelse. Det er også vigtigt at kunne holde sig selv og husstanden varm. 

Myndighederne anbefaler også at have styr på dit fysiske betalingskort og huske pinkoderne, så du ikke er afhængig af telefonen til betalinger. Du kan også overveje at have et beløb i kontanter. 



Hjemmeberedskab – en forsikring for dig og din familie

At opbygge et hjemmeberedskab kan sammenlignes med at tegne en forsikring - ikke mod økonomisk tab, men mod uforudsigelighed og de udfordringer, nødsituationer kan bringe. 

På samme måde som en forsikringspolice giver ro i sindet ved at dække uventede hændelser, tilbyder et velfungerende hjemmeberedskab en buffer mod eksterne påvirkninger, der kan forstyrre dagligdagen. 

Så ved at investere i sikkerhed i form af lagrede forsyninger som mad, vand, medicin og nødudstyr, sikrer du, at din familie kan forblive tryg og komfortabel, selv når omstændighederne er alt andet end normale. Dette skaber en følelse af sikkerhed, som er afgørende for at kunne bevare roen og overblikket i udfordrende tider. Det er en målrettet foranstaltning til at sikre, at hver enkelt husstand kan opretholde en vis grad af normalitet og selvstændighed, uanset hvad der sker omkring dem. 

Ved at se et hjemmeberedskab som en integreret del af familiens samlede sikkerhedsnet, bliver det en naturlig og værdifuld del af hverdagslivet. 



Vigtigheden af hjemmeberedskab under globale nedlukninger

Under coronapandemien oplevede mange af os for første gang, hvor praktisk og trygt det kan være at have et velforberedt hjemmeberedskab. 

De uventede og pludselige lockdowns gjorde det klart, at tilstrækkelige forsyninger af mad, vand og medicin kunne være forskellen på ro i sindet og stress i usikre tider. Erfaringerne fra pandemien understreger vigtigheden af at være forberedt på uforudsete hændelser. 

Ved at sikre en solid base af nødvendigheder kunne mange familier håndtere begrænsningerne og risikoen for smittespredning mere effektivt ved at minimere turene til supermarkedet og andre offentlige steder. Dette bekræfter, at et godt forberedt hjem ikke kun er en fysisk ressource, men også en kilde til mental tryghed.  

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.