WeeCare

2 Produkt(er)

WeeCare

Pas på miljøet med de bæredygtige produkter fra WeeCare.

WeeCare er et nyere, dansk brand stiftet i 2016 af iværksætter Caroline Heller. Det nuværende sortiment dækker blandt andet over den populære lanolinsalve samt genanvendelige, moderne stofbleer, ammeindlæg, vaskeklude, wetbags og trusseindlæg.

Hvorfor genanvendelige hygiejneprodukter?

WeeCares største mission er at tilbyde dig et miljøvenligt alternativ til dyre, ofte kemiholdige, engangsprodukter som bleer, ammeindlæg og bind - øvrige fordele er desuden store økonomiske besparelser, mindsket risiko for allergi og en væsentligt reduceret affaldsmængde.

Sådan anvender du de moderne stofbleer fra WeeCare

De moderne stofbleer fra WeeCare består af 2 komponenter: Et vandtæt ydercover - WeeCare Easy Cover - hvori der indsættes et absorberende indlæg. Du kan selv vælge, om du vil bruge bleen som et todelt system, hvor kun indlægget skiftes ud ved bleskift, eller All-in-one-løsningen, hvor Onesize-indlægget er knappet sammen med Easy Coveret hele tiden.

Alle dele maskinvaskes på 30°C inden første brug. Vandtætte dele som indlæg og Easy Covers lægges i blød 12-24 timer før vask - dette for at optimere sugeevnen.

Efter almindelig brug følges blot denne procedure:

  1. Den brugte ble tømmes for eventuel afføring og puttes i blespand med tætsluttende låg
  2. Hver 2.-3. dag maskinvaskes brugte bleer og indlæg ved 60° med forvask
  3. Bleer og indlæg hænges til lufttørring
  4. Så er de klar til brug igen!

Ved vask anvendes blot almindeligt vaskemiddel med enzymer. Dog ikke af mærket Neutral, da dette indeholder stoffer, som ødelægger de vandtætte belægninger i bleerne. Undgå desuden brug af parfume, blegemidler, skyllemiddel og eddike.

For bedst mulige levetid bør bleerne lufttørre - visse dele kan dog tumbles ved lav varme.

Kom godt i gang med moderne stofbleer

Afhængigt af om du ønsker at starte op med stofbleer på fuld- eller deltid, kan du finde en løsning med WeeCare.
Nedenfor har vi listet de mest essentielle produkter. Deltidspakken rækker til 12 bleskift og suppleres med dine foretrukne engangsbleer, mens fuldtidspakken rækker til 2-3 dages forbrug.

Forslag til køb ved deltidsbrug: 
- 6 stk. Easy Covers (str. M eller L)
- 12 stk. onesize-indlæg
- 1 stk. stor wetbag
- 1 stk. lille wetbag (valgfri)
- 10 stk. vaskeklude (valgfri)

Forslag til køb ved fuldtidsbrug: 
- 12 stk. Easy Covers (str. M eller L)
- 24 stk. onesize-indlæg
- 1 stk. stor wetbag
- 1-2 stk. lille wetbag (valgfri)
- 3 stk. Prefold (ekstra indlæg til natten) (valgfri)
- 10 stk. vaskeklude (valgfri)

Størrelsesguide

WeeCare størrelse Medium Large
Vægt (kg) 5-8 kg 8 kg til barnet er blefrit

Børn er forskellige - derfor er denne WeeCare kilo-guide blot vejledende.
Når du vælger stofblestørrelse til dit barn, kan du derfor med fordel bruge disse øvrige guidepunkter for at sikre en perfekt pasform:

  • Bleen skal slutte helt tæt omkring lårene - også selvom barnet bevæger benene
  • Elastikken ved benet bør være placeret helt inde i lysken, tættest på skridtet
  • Stofbleens øvre kant skal sidde under navlen – en anelse lavere end engangsbleer

Gå en størrelse op, hvis:

  • Bleen strammer om lårene og efterlader tydelige mærker
  • Bleen ikke kan nå rundt om maven og lukkes med velcro
  • Bleen sidder for lavt

Gå en størrelse ned, hvis:

  • Bleen sidder for højt på maven - over navlen
  • Bleen gaber ved lårene (risiko for lækage)

Produkter fra WeeCare

BLESKIFT

WeeCare Easy Cover - Vandtæt ydercover, som anvendes sammen med et absorberende indlæg for at udgøre en hel ble. Fremstillet af bomuld, polyurethanlaminat og blød fleece.
Vælg mellem 9 flotte, nordiske print. Fås i 2 forskellige størrelser.

WeeCare Soft - Genanvendelig ble specielt til nyfødte. Formsyet stofble fremstillet i bambusvelour, bomuld og polyester.

WeeCare indlæg, Onesize - Absorberende indlæg fremstillet af fire lag hampstof og blød bambusvelour. Lækagebarrierer af mikrofiber i siderne beskytter desuden mod lækage. Passer til WeeCare Easy Cover i begge størrelser.

WeeCare indlæg, Prefold - Fantastisk blødt indlæg fremstillet i bambus og økologisk bomuld. Kan anvendes som 100% naturligt alternativ til Onesize-indlægget eller som ekstra indlæg til natten.

WeeCare indlæg, Booster - Superabsorberende indlæg af velsugende hamp og økologisk bomuld, som kan anvendes ved behov for ekstra sug til natten. Passer til både WeeCare Easy Cover og WeeCare Soft.

WeeCare Stay Dry Fleece Liners - Ekstra indlæg, som placeres øverst i bleen for at give baby en behagelig tørhedsfølelse mod huden og gøre det lettere at håndtere eventuel afføring. En pakke indeholder 10 stk.

WeeCare Wetbag (lille) - Vandtæt, lugtfri pose til brugte bleer. Den lille variant kan indeholde 4-6 bleer og er perfekt til turen.

WeeCare Wetbag (stor) - Vandtæt, lugtfri pose til brugte bleer. Den store variant er fremstillet i polyurethanlaminat og tåler maskinvask på max 60 °C. Posen kan med fordel anvendes i en blespand.


AMNING

WeeCare genanvendelige ammeindlæg - Bløde, hudvenlige ammeindlæg fremstillet af hamp, økologisk bomuld og ultrablød bambusvelour. Særligt velegnet til dig, som har sensitive brystvorter eller tendens til sår og revner forårsaget af amning.
En pakke indeholder 3 par - vælg mellem 3 forskellige størrelser.

WeeCare Lanolinsalve - Den populære lanolinsalve fra WeeCare indeholder 100% naturlige ingredienser og kan anvendes til alt fra tør, sprukken hud, bleudslæt, småsår og skrammer, myggestik og ømme brystvorter. Påføres blot på ren og tør hud.


TIL KVINDER

WeeCare genanvendelige trusseindlæg - Det genanvendelige trusseindlæg fra WeeCare er fremstillet i hudvenlige materialer - økologisk bomuld, hamp og polyesterfleece - og perfekt som ekstra sikkerhed i kombination med tamponer eller menstruationskop.
Vælg mellem 7 flotte print.


ØVRIGE

WeeCare genanvendelige vaskeklude, 10 stk. - Lækre, bløde vaskeklude i Oeko-Tex-certificeret bomuld, bambus og polyester. Måler 15x15 cm og kan bruges til både bleskift og som almindelige vaskeklude. Tåler maskinvask på max 60 °C.
Vælg mellem 8 flotte print.

Køb produkter fra WeeCare hos Med24.dk

Hos Med24.dk forhandler vi en bred vifte af forskellige produkter fra WeeCare. Køb hos os i dag - billigt, bæredygtigt og nemt.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.