Stuhr
Hos Stuhr får du hår- og stylingsprodukter af høj kvalitet, som nærer, plejer og styrker dit hår. Med Stuhr får du hurtigt skabt resultater for dig og dit hår. Læs mere om Stuhr her!
Bag om virksomheden Stuhr
Elmer Stuhr er manden bag brandet Stuhr, som blev skabt med en vision om at give hver eneste kunde en unik oplevelse, hvor kundeservice og kvalitet altid var højeste prioritet. Det hele startede tilbage i 1957, hvor den første Stuhr salon blev åbnet, og sidenhen har Elmer Stuhr vist sig at være en revolutionerende iværksætter indenfor frisørbranchen. I 1970’erne var Elmer Stuhr den første til at klippe danske kvinders lange hår kort, med en saks, i en tid, hvor man hidtil kun havde klippet hår med kniv.
Visionen for Stuhr med høj kundeservice og kvalitet er blevet ført videre igennem bl.a. at lægge vægt på højtuddannet personale. Det vil sige, at Stuhr kun ansætter frisører, som har en 4-årig frisøruddannelse bag sig.
Den dag i dag ligger der flere Stuhr saloner rundt omkring i og ved Københavnsområdet, hvor du er sikker på at få samme høje standard alle stederne. Derudover har Stuhr også deres skole Stuhr Interschool, som åbnede i 1976, hvor professionelle frisører kan komme og lære nye teknikker. 1976 blev også året, hvor Stuhr lancerede deres kvalitetsbevidste produktlinje Stuhr Hair Care, som så mange år senere stadig er blandt de bedst sælgende hårprodukter i Danmark.
Tag dig godt af dit hår med Stuhr
Stuhr skaber hårprodukter, der giver dig salonoplevelsen i form af høj kvalitet, men med priser, hvor alle kan være med. Stuhrs hårprodukter bliver nøje testet og godkendt af deres kreative team, så du er sikret det bedste til dit hår.
Hos Stuhr finder du både plejende hårprodukter i form af shampoo og balsam og flere stylingsprodukter, så du altid kan have godt hold på din frisure. Stuhr sørger altid for en effektiv hårvask med deres shampoo’er og en dybdegående samt plejende effekt med deres balsammer. Og du finder hårprodukter til flere forskellige hårtyper, der hver gør deres, for at opfylde dine behov.