Læbestift

Tilføj ekstra fest og farve til dine læber med en flot læbestift. Hvordan du får mere fyldige læber, og hvordan du lægger en perfekt læbestift, kan du få svar på her! 

Den bedste læbestift til dig

Der er mange valgmuligheder, når det kommer til læbestifter, så mange gange kan det være virkelig svært at vælge. Men når du skal vælge læbestift, kan det være en god ide at kigge på din hudtone. Hvis du har en kold hudtone, er det oftest de pinke farver eller blårøde farver, som passer bedst til dig. Men er du mere varm i din hudtone, kan det være rigtig flot med brændte og brunlige farver.  


En læbestift der holder

Om din læbestift holder eller ej, har ofte noget at gøre med, hvor meget fedtstof og fugt den giver. Indeholder din læbestift meget olie, vil den ofte ikke være lige så langtidsholdbar. For at gøre den mere holdbar, kan du med fordel bruge en lipliner under. Hvis du tegner dine læber op, og fylder dem ud med en lipliner, vil farven på din læbestift holde betydeligt længere, da den vil binde sig til liplineren, og dermed ikke være lige så nem at slide af. Dette trick vil gøre din læbestift langt mere holdbar. 

Skal din læbestift holde hele dagen, kan du overveje en mat læbestift, da holdbarheden på disse er lang. En mat læbestift sidder fast på dine læber i længere tid, og har ikke lige så stor tendens til at smitte af på glas, sugerør osv., som en fugtgivende læbestift. Hvis du synes en mat læbestift føles for tør på dine læber, kan du med fordel påføre et tyndt lag læbepomade inden, for at give dine læber lidt fugt, før du rocker det matte look. 


Snyd dig til mere fyldige læber

En læbestift kan gøre mange ting f.eks. tilføre personlighed og farve til dit outfit. Men med en læbestift og lipliner kan du også få dine læber til at syne større og mere fyldige. 

For at få dine læber til at se mere fyldige ud, kan du bruge en lipliner til at overtegne din læbekant, dette skal selvfølgelig stadig se naturligt ud, så der vil være en begrænsning på, hvor store du kan tegne dem. 

Et andet trick er, at du kan bruge en lipgloss ovenpå din læbestift. Shinet fra din lipgloss kan også få dine læber til at se større ud, da genskæret vil highlighte de øverste punkter på dine læber. 


Sådan lægger du den perfekte læbestift

Vil du gerne få det flotteste resultat når det kommer til at lægge din læbestift? Så har vi her lavet en trin-for-trin guide til, hvordan du opnår dette. 

  1. Skrub dine læber med en lip scrub, for at komme af med tørheder
  2. Påfør et tyndt lag læbepomade, for at tilføje fugt og pleje til dine læber
  3. Tegn dine læber op og fyld dem ud med en lipliner, for at få din læbestift til at holde så længe som muligt. Brug en farve, som matcher farven på din læbestift
  4. Læg til sidst din favorit læbestift ovenpå liplineren

Du er nu klar med perfekte og kysse-klare læber! 

Pil til toppen

Fri fragt over 299 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.