Meda
Nalox - mod neglesvamp - 10 ml
Nalox er svampedræbende, reducerer misfarvninger og blødgør neglens yderste lag.
Neglesvamp er meget almindeligt, og det er faktisk det, der forsager halvdelen af alle neglelidelser. Neglesvamp heler sjældent sig selv, og lidelsen er smitsom. Derfor bør du påbegynde behandling af infektionen, så snart du opdager den. Jo før du behandler neglesvamp, jo bedre! På denne måde mindsker du risikoen for at flere negle bliver inficeret.
Nalox er en opløsning, som bruges til behandling af skadede og
misfarvede negle forårsaget af f.eks. neglesvamp, psoriasis eller ydre
skader. Nalox binder fugt i neglen for at ændre mikromiljøet hvorved neglens overflade styrkes og bliver mere jævn. På denne måde forebygges fremtidige svampeinfektioner også.
Det er klinisk dokumenteret, at Nalox er effektiv mod neglesvamp, reducerer misfarvning af neglene og får neglene til at se bedre ud.
Virkning:
- Nedbryder de svampe, der typisk forårsager infektion
- Virker som kemisk peeling, der blødgør neglens øverste lag og fjerner misfarvninger
- Binder fugten i neglen, så negleoverfladen bliver stærkere
Sådan anvendes Nalox:
Med Nalox behandles du nemt og problemfrit, uden at skulle file neglene. Nalox påføres én gang om dagen på den misfarvede/skadede negl. For at give Nalox tid til at virke, er det en god ide at gøre behandlingen til rutine, når du går i seng.
Sådan gør du:
- Hold silikonespidsen mod neglen, og tryk forsigtigt på tuben
- Påfør et tyndt lag på hele neglens overflade, også under neglekanten.
- Lad det tørre i nogle minutter.
Behandlingstiden afhænger af sværhedsgraden og omfanget af misfarvningen/skaden. Det er normalt nødvendigt med mindst 3-6 måneders behandling for at opnå en væsentlig forbedring, men synlige resultater kan ses allerede efter få uger. For at få det bedste resultat fortsættes behandlingen, til en normal negl er vokset frem.
Hvor lang tid er der nok i Nalox-tuben?
Forbruget afhænger af, hvor mange negle der er angrebet og skal behandles, men som rettesnor rækker tubens indhold i ca. 4 måneder ved behandling af en storetånegl.
Fra hvilken alder kan man anvende Nalox?
Som med mange andre produkter er der begrænset erfaring med anvendelse til børn. Da der ikke er udført undersøgelser med Nalox på børn, anbefaler vi anvendelse med forsigtighed, og vi opfordrer til først at konsultere lægen.
Kan Nalox anvendes ved graviditet og amning?
Ja, Nalox virker kun lokalt.
Opbevaring:
Produktet bør opbevares ved stuetemperatur eller i køleskab. Må ikke nedfryses eller opbevares i direkte sollys. Holdes utilgængeligt for børn.
Indhold: 10ml
Indhold:
10 ml
Propylene glycol, Urea, Lactic acid, Sodium Hydroxide, Aqua
Andre kunder har også købt
Alternative produkter
Anmeldelser
Jeg kan kraftig anbefale Nalox imod neglesvamp. Jeg havde en storetånegl som var kogt op som flæskesvær. Efter 1 mdr. brug af Nalox var der kommet en fin ny negl ud 3mm og den gamle negl begyndte at sidde løs. Kort efter kunne jeg tage den gamle negl af og efter 3 mdr. havde jeg en fin storetånegl igen. Nu her 9 mdr. efter er den stadig fin, jeg smører den 2 gange om ugen for at holde det væk. Jeg havde også en 2. lilletå på den anden fod og her hjalp det også. Jeg har tidligere været igennem en 3 mdr. pille kur fra lægen, det hjalp også, men bagefter blev det hurtigt det samme igen. Jeg har tidligere brugt 3 flasker Scholl neglesvamp middel, men det havde meget lille virkning på mig. Derfor kan jeg kun anbefale at prøve med Nalox imod neglesvamp, det virker fantastisk på min udgave af neglesvamp.
21-11-2025Jeg har brugt Nalox i lidt over 2 mdr til behandling af svamp i min lillefingernegl. Det har slet ikke hjulpet. Er tværtimod blevet værre. Kan ikke anbefales.
18-01-2021Havde en brun sort plet i siden på begge storetæer. Det har efter ca 1 måneds brug stort set fjernet sig fuldstændig. De første 14 dage gik virkningen langsomt, og neglen begyndte langsomt at løsne sig i siderne (en bivirkning som nævnes). Det gjorde mig ikke noget for kunne se det virkede. Nu ser det 98% normalt ud igen
05-04-2019Jeg er tilfreds med dette produkt. Jeg har brugt produktet flere gange og kan se tydelige forbedringer hver gang. Kan anbefales.
06-03-2018