Håndsprit

Håndsprit er en alkoholbaseret gel, der bruges til at desinficere hænder og overflader, så de er fri for bakterier, virus og andet skidt, som vi helst ikke vil have på hænderne eller ind i kroppen. Skal du købe mundbind sammen med din håndsprit finder du vores udvalg af mundbind her.

Håndsprit eller vaske hænder? | Håndsprit til rejsen | Sådan bruger du håndsprit | Neutral eller med duft

27 Produkt(er)

Er det bedst at bruge håndsprit eller at vaske hænder?

Håndsprit til hånddesinfektion bruges til at fjerne mikroorganismer, bakterier og virus fra hænderne, som ellers kan gøre os syge eller smitte andre. Når vi nyser eller hoster, er det fx vigtigt, at vi hoster ind i ærmet, så vi ikke fylder vores håndflader med smitsomme stoffer, der kan overføres ved håndtryk og kontakt med forskellige overflader. Vi kan også på den måde gøre vores bedste for at skåne vores omgivelser fra eventuel smitte, ved ikke at sprede bakterier ud i rummet. Hvis du rører enten dine øjne, næse eller mund med smitstoffer på hænderne, fører du smitstoffet direkte til de sarte slimhinder, hvor det kan trænge ind i kroppen og gøre os syge.

Faktisk er hånddesinfektionen at foretrække i mange situationer fremfor håndvask, både fordi det er hurtigt, men også fordi op mod 99% af bakterierne og smittestofferne dræbes. Det er dog ikke altid, at hånddesinfektion med håndsprit er nok. Hvis du har synligt beskidte hænder, bør du anvende vand og sæbe i første omgang. Ved håndvask med vand og sæbe skylles bakterier og smittestoffer af hænderne, men det er altid en god idé at efterfølge din håndvask med en desinfektion af hænderne for at få bugt med de sidste bakterier.

Læs her hvordan du vasker dine hænder grundigt og korrekt.


Udtørrer håndsprit huden?

Ja, både håndsprit og håndvask kan virke udtørrende på huden. Derfor anbefaler vi at bruge en håndsprit, hvor der er tilført fugtgivende ingredienser så som glycerin. Det kan derudover også være en god ide at benytte en god håndcreme, så du giver dine hænder den optimale fugt. Du kan se det store udvalg af håndcremer her!


God hygiejne på rejsen

Når vi er på farten, er det ikke altid at vi befinder os i nærheden af en vask med sæbe, og det kan derfor være en fantastisk løsning at have en mindre mængde håndsprit med. Især i forbindelse med rejse bliver vi desuden udsat for en ekstra stor mængde fremmede bakterier, fordi vi befinder os nye steder og i offentlige rum med mange forskellige mennesker.  

Ved jævnligt at desinficere med håndsprit og desuden undgå at røre dig selv for meget i ansigtet, kan du spare dig selv for udsættelsen for en hel masse bakterier, der ellers kunne have gjort dig syg. 


Når du er ude at rejse, spiser du sikkert også flere måltider, som du ikke selv har tilberedt. Et godt råd er altid at sikre dig, at maden har været varmet ordentligt igennem, så eventuelle bakterier og virus ikke kan gøre dig syg. Du bør også altid rengøre dine hænder med håndsprit inden måltidet, så du undgår at overføre bakterier fra hænderne til munden gennem maden.  

Du kan her på siden finde håndsprit i små rejsestørrelser, som du kan medbringe i din håndbagage eller som en del af dit rejseapotek. Så længe din håndsprit er i en beholder på max 100ml, må du gerne have din håndsprit med i håndbagagen på et fly – husk blot at opbevare bøtten med håndsprit i en genlukkelig plastpose på max 1 liter. Flere af de typer håndsprit, som du kan få i mini, kan du også købe i større mængder, så du kan fylde din lille rejsestørrelse op med mere håndsprit, når du har tømt den.


Hvordan bruger jeg håndsprit?

Når du skal desinficere dine hænder med håndsprit, er det vigtigt, at du sikrer dig, at du ikke har synligt skidt og snavs på hænderne, som skal fjernes med vand og sæbe først. Når dine hænder er tørre, er de klar til at blive desinficerede. 

Du skal nu påføre en tilpas mængde håndsprit, så dine hænder holdes fugtige ved indgnidning i mindst 30 sekunder – typisk vil det ca. være ét pump eller omring 2 - 3 ml, hvis ikke din håndsprit har en pumpefunktion. 

Gnid nu håndspritten på håndflader, mellem fingrene, på fingerspidserne, på håndryggene og på håndleddene - og glem ikke tommelfingrene! Når du har gnedet hænderne godt ind i mindst 30 sekunder, vil spritten tørre ind, og du har effektivt desinficeret dine hænder. 


Neutral eller med duft

Håndsprit består typisk af 70-85% alkohol, og derfor har det en naturlig skarp duft af sprit. Hvis du ikke bryder dig om den skarpe duft, kan du vælge en håndsprit med duft fra DAX, som enten har duft af pære og hvide liljer eller hindbær. Håndspritten kommer desuden i en fin lille indpakning i grøn eller lyserød, som er perfekt at have i tasken eller til at stå fremme på køkkenbordet derhjemme.  

En håndsprit uden duft er dog ikke så stærk, at man ikke kan holde ud at bruge den, og mange kan faktisk godt lide den skrappe duft, fordi den har positive associationer til renhed og noget sterilt. Håndspritten vil desuden hurtigt føles tørt på hænderne, og du vil kun lægge mærke til duften i begrænset tid.


Allergy Certified

Du kan nu også få håndsprit som er allergi-certificerede. Det gælder f.eks. håndsprit fra danske Derma. Derma håndsprit er både Allergy Certified, veganervenlig, og så bærer den svanemærket og den blå krans fra Astma-Allergi Danmark. Det betyder, at du udover en effektiv og velfungerende håndsprit også får et produkt, der er fri for syntetisk og naturlig parfume, kathon, MI, MCI, og at håndspritten er så skånsom overfor huden som overhovedet muligt. Bruger du ofte håndsprit, er en Allergy Certified et godt valg til dig!



Vores favoritter

Alle håndsprit her på siden er lige effektive, når det kommer til desinfektion af hænderne, men der er lidt forskel på, om håndspritten er en gel, flydende, spray eller noget helt fjerde. Nogle af vores og vores kunders favoritter er:


Zebla Håndsprit Gel 70%

Fra danske Zebla kan du få en desinfektionsgel med glycerin, som hjælper huden med at opretholde sin naturlige fugtbalance. Gelen fås i en tube med 100 ml, hvilket gør den perfekt at have med i bilen eller håndtasken, så du altid har håndsprit lige ved hånden. Håndspritten er, ligesom alle andre produkter fra Zebla, udviklet og produceret i Danmark samt lavet og sendt i genanvendelig emballage eller genbrugelige materialer.


Derma Håndsprit Gel

Den prisvindende gel fra Derma er en effektiv og samtidig plejende desinficerende gel, der dræber mikroorganismer på hudens overflade. Gelen blev i 2018 vinder i kategorien "Best skin friendly product for household" ved Allergy Award, og den bærer certificeringerne: Svanemærket, Vegan friendly, Allery Certified samt Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark.


Riemann Håndsprit Gel 85%

Denne håndsprit fra Riemann er parfumefri, og så indeholder den hele 85% ethanol, hvilket er et godt stykke over det minimumsindhold, der anbefales af myndighederne, når det kommer til effektivitet overfor mikroorganismer og virus.


Finogren Håndsprit Gel 70%

Den anti-bakterielle håndsprit fra Finogren renser med sine 70% alkohol effektivt hænderne, så du kan undgå mikroorganismer som bakterier og virus uden brug af vand og sæbe. Håndspritten kommer i en smart lille beholder med knaplåg, som gør det let at dosere en passende mængde sprit ud i hånden.

Gå til top

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.