DUFFBEAUTY


Læs mere om kunstige øjenvipper, negle og makeup fra DUFFBEAUTY her!

39 Produkt(er)

Bag om DUFFBEAUTY

DUFFBEAUTY er et dansk skønhedsbrand, som blev stiftet af søstrene Nadia Jun og Neda Jun tilbage i 2016. De har en mission om at skabe kvalitets øjenvipper, som kan fuldende ethvert makeuplook, lige meget om det er til hverdag eller fest. Derfor har de udviklet deres meget populære DUFFLashes, som er håndbundne øjenvipper, der kan genbruges op til 20-25 gange.

Nadia og Neda kommer oprindeligt fra Iran, hvor skønhed og makeup spiller en stor rolle i kvindernes hverdag. De ønsker derfor også med deres øjenvipper at vise, de ikke kun kan bruges til festlige lejligheder. Kunstige øjenvipper kan også sagtens bruges til hverdag, selvom man ønsker sig et mere naturligt look. Navnet ‘DUFF’ i DUFFBEAUTY kommer fra det persiske sprog og er et kælenavn for en glamourøs og attraktiv kvinde. En såkaldt ‘DUFF’ går ikke på kompromis med kvaliteten, derfor er det også vigtigt for søstrene at deres DUFFLashes er af høj kvalitet.


DUFFLashes

Mange har de seneste år fået øjnene op for, at kunstige øjenvipper kan bruges på flere forskellige måder. Et fuldt vippelook er det, de fleste går efter, når de bruger falske øjenvipper. Ved et fuldt vippelook bruger man hele vippen, og tilpasser vippebåndet til sine øjne. Når du bruger hele øjenvippen, får du volumen og længde til dit vippelook. DUFFBEAUTY har udviklet forskellige vipper, til forskellige behov. Deres Classic Collection er elegante og tidløse i deres design, mens deres Premium 3D Collection giver et naturligt udtryk. Derudover har de også deres Nude Lash Collection, som er rigtig nemme at påsætte, da båndet på vipperne er kortere. På den måde slipper du for at klippe vipperne til inden påsætning.

Hvis du derimod ikke ønsker et fuldt vippelook, kan du i stedet bruge teknikken ‘Half cut lashes’. Som det ligger i navnet, er det vipper, der er halvt så lange som almindelige vipper. Du kan bruge alle vipperne fra DUFFLashes til denne teknik. Alt du skal gøre er at vælge din vippe og måle dem på dit øje. Klip dem altid hellere for lidt end for meget. Sørg altid for at klippe i den ende af vippebåndet, som er mod den yderste del af øjet.

Sådan påsætter du dine vipper fra DUFFLashes

Det første step er altid en god forberedelse. Det er vigtigt, du har de rigtige værktøjer dertil. Udover en god vippelim anbefaler vi også, at du bruger en pincet, en lille saks, mascara, vippebukker og selvfølgelig dine kunstige øjenvipper. Følg herefter disse simple steps:

  • Step 1: Buk let dine øjenvipper med en vippebukker.
  • Step 2: Påfør et tyndt lag mascara på dine naturlige øjenvipper. Husk at påføre mascaraen helt ned til roden.
  • Step 3: Fjern vipperne fra æsken og blødgør båndet, ved at vrikke forsigtigt i dem.
  • Step 4: Mål vipperne på dine øjne og klip dem til med saksen, så længden passer til dine øjne. Klip altid i den ende, som vender væk fra øjenkrogen.
  • Step 5: Påfør et tyndt lag vippelim.
  • Step 6: Lad limen tørre i 20-30 sekunder.
  • Step 7: Sæt vipperne på ved hjælp af din pincet. Start med at sætte midten fast og derefter enderne.
  • Step 8: Dine vipper er nu klar!

Sådan fjerner du dine kunstige øjenvipper

Start med at trække forsigtigt i den falske øjenvippe i enden væk fra øjenkrogen. Ryk den let frem og tilbage indtil den giver slip. Du må ikke hive eller trække hårdt, men i stedet bruge stille og rolige bevægelser. Brug herefter dine fingre eller en pincet til forsigtigt at fjerne limen fra vippebåndet. Opbevar vipperne i deres originale indpakning for at holde deres form. Vi anbefaler, at du renser dine DUFFLashes efter 2-3 ganges brug. Vipperne kan genbruges op til 20-25 gange, hvis du passer godt på dem.


DUFFBEAUTY Nails

Siden den spæde start har søstrene Nadia og Neda udvidet sortimentet hos DUFFBEAUTY. I dag er de også kendt for deres meget populære DUFFBeauty Press On Nails, som gør det nemt og hurtigt at få smukke og holdbare negle. Deres DUFFBEAUTY negle sikrer at du både sparer tid og penge uden at gå på kompromis med kvalitet. Med DUFFBEAUTY Nails behøver du ikke længere at booke tid hos neglesalonen, men i stedet lave dine egne smukke negle på få minutter.

Udover DUFFLashes og DUFFBEAUTY Nails har de også udviklet deres DUFFBEAUTY mascara og DUFFBEAUTY eyeliner, som er med til at fuldende en komplet øjenmakeup.


Se det store udvalg af kunstige øjenvipper, negle og makeup fra DUFFBEAUTY hos Med24.dk. Køb allerede nu med hurtig levering og fri fragt fra 349 kr.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.