Brugervejledning til LAQ Shield

Brugervejledning til LAQ Shield

Her finder du en fuld vejledning for, hvordan du skal påføre LAQ gel polish.

1. Præparering af neglene

Ved at forberede og præparere dine negle vil du opnå det bedste slutresultat! Start med forsigtigt at skubbe dit neglebånd op med en neglebåndsskubber. Fil herefter let negleoverfladen med en neglebuffer/pudseklods, så dine negle får et mat udtryk. Vær forsigtig og kom helt ud til neglebåndenes kant uden at file på huden. Anvend herefter LAQ Prepare for at aftørre neglene for snavs og neglestøv, så underlaget er rent og desinficeret, inden du påfører base coat’en. 

2. Base coat

Base coat’en påføres som det første lag for at udjævne neglens overflade og hjælpe farven med at binde til neglen. Læg et helt tyndt lag og undgå at ramme neglebånd og hud. Påfør på en finger ad gangen og hærd den i ca. 10 sekunder under lampen. Efter påføring på alle neglene skal hele hånden hærdes i UV/LED lampen i 60 sekunder. Dette gøres for alle lag, du påfører.

Efter base coat'en har været i lampen, må du ikke røre ved neglene, da den endnu ikke er fuldt hærdet. Kommer du til at røre ved neglen, får du gellak på huden. Derudover vil du efterlade et fingeraftryk på base coat'en, hvilket forringer base coat'ens holdbarhed. Efter base coat'en har været i lampen, har den det man kalder et "sticky layer", som hjælper farven med at binde til base coat'en.

OBS! Det er vigtigt at lakken IKKE rammer huden! Det er derfor vigtigt at sikre sig, at der er 1-2 mm ud til huden. Dette gælder for både base-, color- og top coat. 

3. Color coat

Herefter skal du påføre den ønskede farve i et tyndt lag. Du kan lægge flere lag, alt efter hvor intens du ønsker farven. Efter hvert lag skal neglene i UV/LED lampen i 60 sekunder. I sjældne tilfælde kan man opleve, at LAQ’en rynker eller krakelerer. Det kan være fordi, du har påført et for tykt et lag af farven. Påfør derfor hellere flere tynde lag, end et tykt. Color coat'en har også et "sticky layer", og du skal derfor ikke røre ved neglene, selvom de har været under lampen.

4. Top coat

Påfør top coat’en som et sidste step for at forsegle LAQ’en. Top coat’en giver LAQ’en modstandsdygtighed samt en blank og skinnende overflade. Påfør top coat’en i et tyndt lag og kom neglene i UV/LED lampen i minimum 60 sekunder. Herefter er neglene 100% tørre. 

OBS! Det er vigtigt, at du ikke rører ved neglene mellem lagene, da de ikke er tørre, før top coat’en er påført og hærdet. 

5. Fjernelse af LAQ

For at fjerne LAQ'en skal du have god tålmodighed og en forsigtig hånd. For at fjerne LAQ’en og skifte lak, skal du bruge LAQ Remover Gel. Start med forsigtigt at file på din LAQ, så top coat’en fjernes. Påfør herefter remover gelen på samme måde som en gellak og lad den sidde på neglene i ca. 5 minutter (max. 10 minutter). Når lakken er opløst, kan du “skubbe” den af med en neglebåndsskubber eller rosenpind. Vær forsigtig så neglen ikke tager skade!

Vigtigt!

LAQ Shield Gellack må ikke udsættes for sollys, da det vil medføre at LAQ’en størkner. Du må derfor ikke lakere dine negle med LAQ udendørs eller ved et vindue, hvor sollyset står ind. Penslen vil størkne på et øjeblik, og LAQ’en vil være ødelagt. Må ikke benyttes af børn under 18 år.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.