B2 vitamin - Riboflavin

B2-vitamin - også kendt som Riboflavin, er et vitamin, som kroppen har brug for at blive tilført dagligt. B2-vitamin er vigtigt for opretholdelsen af mange af kroppens forskellige funktioner, og så indgår det i vigtige processer i kroppen.

Hvad er B2-vitamin? | Hvad bidrager B2-vitamin til? | For lidt B2-vitamin 

4 Produkt(er)

Hvad er B2-vitamin?

B2-vitamin er et vandopløseligt vitamin, der er vigtigt for rigtig mange af kroppens processer. At det er et vandopløseligt vitamin betyder, at det findes i vores forskellige kropsvæsker og i vores blod, men at et overskud af vitaminet vil blive udskilt med urinen med det samme. Derfor er det vigtigt, at vi hver eneste dag får tilført B2-vitamin og alle de andre vandopløselige vitaminer.

B2-vitamin er også kendt som Riboflavin, men før i tiden gik det under navnet G-vitamin. B2-vitamin har en gul farve, og faktisk bruges det også som et naturligt farvestof flere steder i levnedsmiddelindustrien.

Det daglige referenceindtag af vitamin B2 er på 1,4 mg for voksne, men med kosttilskuddene her på siden, er du sikker på at få rigeligt med B2-vitamin tilført dagligt. Faktisk har selv det kosttilskud med det laveste indhold af B2-vitamin en daglig dosis på 1429% af det daglige referenceindtag. Du behøver dog ikke at være bange for at få en overdosis, for alt det B2-vitamin, som kroppen ikke optager, bliver bare udskilt hurtigt gennem urinen. 


Hvad bidrager B2-vitamin til?

B2-vitamin er et af de vitaminer, som bidrager til flest forskellige processer i kroppen. Riboflavin er særlig vigtigt for omsætningen af energi og protein, og så spiller det en vigtig rolle for hud, slimhinder og syn. B2-vitamin bidrager nemlig til: 

  • Normalt energistofskifte
  • Normalt fungerende nervesystem
  • Vedligeholdelse af normale røde blodlegemer
  • Vedligeholdelse af normal hud
  • Vedligeholdelse af normalt syn
  • Normalt jernstofskifte
  • Beskyttelse af cellerne mod oxidativt stress
  • Mindsket træthed og udmattelse

B2 tablet fra DFI

Et af de mest populære kosttilskud med B2-vitamin er B2-tabletten fra DFI (Dansk farmaceutisk industri A/S). Af dette tilskud tages en enkelt tablet dagligt, som er en depottablet, hvilket vil sige, at B2-vitaminet bliver udløst i små mængder fordelt over hele dagen, så din krop får de bedst mulige vilkår for at udnytte og optage vitaminet.

Kosttilskuddet kommer i pakninger af 90 tabletter, hvor hver enkelt tablet indeholder 25 mg, hvilket svarer til en daglig dosis på hele 1785% af det daglige referenceindtag.  

Natur-Drogeriet Mega B2-vitamin

Fra Natur-Drogeriet kan du finde et kosttilskuddet B2 Mega, som indeholder 20 mg riboflavin pr tablet. Her er det også kun nødvendigt, at du tager en enkelt tablet dagligt, som vil udgøre 1420% af det daglige referenceindtag. Du kan kaste blikket over de mange forskellige tilskud, urter, krydderier og meget mere fra Natur-Drogeriet her

Solgar Vitamin B2

Fra Solgar kan du få et kosttilskud, der giver dig en ekstra stor dosis B2-vitamin dagligt. En enkelt kapsel indeholder 100 mg B2-vitamin, hvilket svarer til 7143% af det daglige referenceindtag, og dermed er den ene kapsel om dagen mere end nok til at forsyne din krop med rigelige mængder B2-vitamin.

Kapslerne kommer i pakninger af 100 tabletter med hver 100 mg Riboflavin, og så indeholder de hverken gluten, hvede, soja, gær, sukker, natrium, sødemidler, konserveringsmidler eller farve. Kapslerne er altså særdeles velegnede til vegetarer, veganere eller allergikere overfor disse stoffer.


Andre kilder til B2 – B vitamin i mad

Der findes mange forskellige slags fødevarer og madvarer med B vitamin, og hvis du blot husker at spise varieret nok, vil du gennem din kost få en vis tilførsel af B2-vitamin. Der findes både animalske og ikke-animalske kilder til B2-vitamin, som fx kan være æg, fisk, fjerkræ, kød, ost, andre mælkeprodukter, korn, pasta, ris, brød, havregryn, linser, bælgfrugter, edamamebønner, champignon, spinat, avocado, rosenkål og pastinak.

Hvis du har udelukket specielle fødevarer og fødevaregrupper fra din kost – fx som veganer eller vegetar, skal du være særligt opmærksom på, at du får nok B2-vitamin gennem de mange ikke-animalske kilder. Gennemsnitligt får vi danskere nemlig 50% af vores daglige B2-vitamin gennem mælkeprodukter, og hver gang vi udelukker bestemte fødevarer, øger vi risikoen for at opleve fejlernæring. Alle tilskud med B2-vitamin her på siden er vegetar- og veganervenlige, så også vegetarer og veganere kan få gavn af de vigtige egenskaber ved B2-vitamin. 


B2-vitaminmangel

Du kan komme i underskud af B2-vitamin, hvis ikke du spiser nok af de ovenstående fødevarer, eller hvis ikke din kost er varieret nok. Det er ikke ofte, at danskere lider af B2-vitaminmangel, men hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får opfyldt kroppens behov for B2-vitamin, kan du supplere din daglige kost med et af vores kosttilskud med B2-vitamin.

Hvis du mangler B2-vitamin, kan du opleve symptomer som udslæt, blodmangel, træthed, mathed, hudproblemer og svage, flossede og flækkede negle.

Det er noget nær umuligt at spise sig til en overdosis af B2-vitamin, da der ikke kan optages så store mængder vitaminer i tarmen, at det kan føre til en forgiftning. Derudover er B2-vitamin et vandopløseligt vitamin, som i tilfælde af overskud vil blive udskilt gennem urinen. 


B2-vitamin til huden

B2-vitamin er et af de vitaminer, som har stor betydning for og som bidrager til vedligeholdelsen af normal hud. Hvis du er på jagt efter vitaminer eller et tilskud til særligt negle, hud eller håret, kan du her se vores mange forskellige kosttilskud i kategorien hud, hår & negle

Har du spørgsmål til B2-vitamin, B-vitamin eller andre kosttilskud generelt, står vores uddannede farmakonomer klar til at hjælp. Du kan møde alle vores eksperter her

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.