Kundeservice
0 varer
Kurv

Type 2 sukkersyge og motion

type 2 sukkersyge og fysisk aktivitet

Flere og flere danskere udvikler type 2 sukkersyge. Mange har sygdommen uden at vide det. Ofte opdages sygdommen ved et tilfælde, eller den opdages først, når komplikationerne til sygdommen melder sig. Motion og bevægelse kan forebygge type 2 sukkersyge, og det kan være med til at regulere blodsukkeret hos personer, der allerede har symptomer på sygdommen.
Insulin hjælper med at transportere sukker ind i cellerne. Ved type 2 sukkersyge er cellernes følsomhed for insulin nedsat. Sukkeret bliver derfor ikke i tilstrækkelig mængde transporteret ind i cellerne, men cirkulerer rundt i blodet.

Ofte er der andre i familien, der lider af type 2 sukkersyge. Sygdommen viser sig oftest først, når folk har udviklet overvægt. Cellernes nedsatte følsomhed kan modvirkes ved fysisk aktivitet, så cellerne igen bliver følsomme for insulin. Risikoen for at udvikle type 2 sukkersyge mindskes med 30 procent, hvis man er fysisk aktiv. Hvis man allerede har fået konstateret type 2 sukkersyge, har fysisk aktivitet en klar gavnlig virkning. Ofte kan sygdommen nærmest forsvinde, hvis man opnår et vægttab og bliver mere fysisk aktiv.

Se webside
Med24.dk – Løkkensholmsvej 6 – DK-9480 Løkken – Tlf. +45 71999817 – E-mail: info@med24.dk - CVR nummer: 28520832