Kundeservice
0 varer
Kurv

Svamp i skeden – synderen er ofte gærsvampen candida albicans

Svamp i skeden - synderen er ofte gærsvampen candida albicans

Svamp i skeden – synderen er ofte gærsvampen candida albicans

Svampen helt generelt

Hvis der opstår en forstyrrelse i den naturlige mikroflora, kan svamp tage overhånd og skabe en del problemer, når de ikke som normalvis holdes nede af tarmvenlige bakterier. Når svampens affaldsprodukter belaster kroppen, afgiver den toksiner som kan sprede sig. Det kan sætte immunforsvaret på ekstra hårdt arbejde, give træthed, intolerancer, fødevareallergier og mange andre symptomer.  

Candida albicans - den hvide gærsvamp -?lever primært som en harmløs parasit i vores tarmsystem, men også på slimhinderne i mundhulen, i luftvejene, i skeden og på huden. Candida Albicans kan udvikle sig, hvis mikrofloraen kommer ud af balance. Det gør den ved at udvikle sig fra at være en primitiv gærcelle til en skimmelsvamplignende organisme, der kan danne lange pseudohyfer – som kan trænge ind i slimhinderne og i værste fald gå i blodet og brede sig til andre organer og systemer. Selvom infektionen med Candida albicans, er meget udbredt hos kvinder, bliver alt for mange fejldiagnostiseret eller fejlbehandlet. Ca. 75% af alle kvinder oplever mindst en infektion med Candida albicans. Ca. halvdelen vil opleve infektionen flere gange i løbet af livet. Mange kvinder vil slet ikke opleve gener fra gærsvampen, da det naturlige udflåd fra skeden har en lav pH-værdi, da glykogen (sukker) nedbrydes af mælkesyrebakterier til mælkesyre. Svampen kan give gener, hvis denne balance forstyrres og dermed giver svampen lov til at vokse og anledningen til infektion vil opstå.

Symptomer

De fleste kvinder oplever de første symptomer som kløe i skeden eller hvidt grynet udflåd uden særlig lugt. I mere sjældne tilfælde kan der opstå andre gener som f.eks. fordøjelsesproblemer, gentagne infektioner, bumser, trøske, eksem, forskellige hudinfektioner og allergi.  

Candida albicans anvender sukkerstoffer under gæringsprocessen, og derved kan der let opstår et let lavt blodsukker, som ofte er ledsaget af træthed, hovedpine, humørsvingninger og trang til søde sager, kaffe, eller alkohol. I gæringsprocessen producerer svampen også toksiner, som kan påvirke hormonsystemet og nervesystemet, så der kan opstå PMS, menstruationsproblemer, stofskifteforstyrrelser, koncentrationsbesvær og muskelsvaghed. Det skal dog påpeges, at Candida albicans kan optræde i flere grader - den helt harmløse svamp, som hurtigt kan behandles og i værste tilfælde den svamp, som kan skabe store problemer i kroppen og skal behandles i en længere periode.

Årsager og risikogruppen

  • Flere fødevarer er svampenærende og kan være skyld i Candida albicans. Det er f.eks. sukker, søde sager, gær, alkohol, fiberfattig kost, frituremad, margariner, opvarmede madlavningsolier og andre kulhydrater med et højt glykæmisk indeks.
  • P-piller øger blodets koncentration af progesteron. Det sker også under ægløsning (LH-fase) og graviditet. Når hormonbalancen ændres, påvirkes pH-værdien i skedens slimhinde. Det medfører bedre betingelser for vækst af Candida albicans.
  • Personer, som er i behandling med antibiotika, binyrebarkhormon, kemoterapi, der indtager flere gigtmidler, har kviksølvforgiftning eller stress, er også i risikogruppen.
  • Personer som tilhører protein-fedtstoftypen er særlig disponeret for Candida albicans-ubalance, især hvis energifordelingen i kosten er skæv. Ca. ¼ af befolkningen tilhører denne stofskiftegruppe, som generelt har en hurtigere forbrænding af kulhydrater, som kan medføre en større risiko for lavt blodsukker. Det viser sig ofte som sult, træthed og en trang til andre stimulanser.
  • Personer med for lidt mavesyre og som ofte har tendens til forstoppelse, er i risikogruppen.
  • Kvinder med sukkersyge har forhøjet mængder af sukker i blodet. Derved ses en svampeinfektion hyppigere, da sukkeret lagres i skedens slimhinde.
Canesten Vaginal tablet

Behandling

Diagnosen stilles ved en gynækologisk undersøgelse samt undersøgelse af sekret fra skeden.

Svamp i skeden behandles medicinsk med stikpiller og/eller creme lokalt i skeden eller med en receptpligtig tabletbehandling, som ikke må anvendes til gravide. Som lokalbehandling anbefales Canesten creme og vaginaltablet eller Brentan creme. Til systemisk behandling anvendes en tablet som skal synkes og ordineres af egen læge. Tabletterne kan f.eks. være Fluconazol, Diflucan m.fl. 

Opstår infektionen akut, kan en engangsbehandling med tabletter med en høj dosis anvendes. Dette har hos over 80 procent samme effekt som en behandling på 3 eller 7 dage.

Ved flere gentagne infektioner gives en behandling mod den akutte infektion, samt en forebyggende behandling mod gentagne infektioner. Det anbefales, at denne forbyggende behandling gives i 6 måneder. Der gives tabletbehandling med enten Fluconazol 150 mg en gang om måneden eller Itraconazol 200 - 400 mg en gang om måneden.

Er man seksuel aktiv, behandles partneren nødvendigvis ikke, medmindre der opleves symptomer.

Stort udvalg af mælkesyrebakterier

Egenomsorg

Sunde grove hovedmåltider med mange grøntsager og et lavt glykæmisk indeks.  

Husk proteiner til alle måltider og evt. mellemmåltider af hensyn til blodsukkerniveauet.  

Indtag sunde fedtstoffer og 1-2 frugter daglig.  

Begræns indtaget af stivelse som hvide ris, kartofler og pasta.  

Undgå sukker og søde sager, gær, især hvidt brød, eddike og alkohol.  

Anvend probiotika/mælkesyrebakterier systemisk.  

Undgå tætsiddende tøj og trusser i syntetisk materiale.

Anvend en mild intimvask med den korrekte pH-værdi for at bevare pH-balancen i skeden og udgå at nedbryde huden barriere.       

Vær opmærksom på bivirkninger fra anden medicin. Antibiotika kan øge risikoen for en svampeinfektion. Derfor anbefales det at anvendes mælkesyrebakterier enten lokalt eller systemisk, under en antibiotikabehandling. Er denne bivirkning kendt hos kvinden, kan lægen i stedet ordinere Fluconazol 150 mg umiddelbart før og efter antibiotisk behandling.

Se webside
Med24.dk – Løkkensholmsvej 6 – DK-9480 Løkken – Tlf. +45 71999817 – E-mail: info@med24.dk - CVR nummer: 28520832