Shampoobar – for en miljøvenlig hårvask

to shampoo barer ligger på bord på badeværelse stort billede

Sæbe- og shampoobarer er blevet populære igen for deres skånsomhed og naturlighed. Hvis du gerne vil slippe for plastik og gøre noget godt for dit hår, kan du købe en shampoobar. Du finder både veganske, SLS-fri og naturlige shampoo barer, så du nemt kan passe på dig selv og miljøet. Bliv klogere på alle fordelene ved de smukke og velduftende barer her!


Hvad er en shampoobar?

kvinde smiler efter bad

Du kender allerede de traditionelle sæbebarer, der er blevet brugt til både krops- og håndvask i flere århundreder. Mange siden er overgået til flydende sæbe i plastikbøtter, der i dag fylder på de fleste badeværelser. Den traditionelle sæbehåndværk er alligevel vendt tilbage, og i dag fås et væld af fantastiske hånd- og kropssæber samt shampooer som barer. 

Dette skyldes blandt andet det stigende fokus på affald og hvordan plastikemballage ikke gør noget godt for vores natur. Mange vælger desuden shampoobarer for deres naturlige ingredienser, der giver fylde og næring til håret. Derudover er mange shampoobarer veganske, så du skåner både miljøet og dyrelivet, når du bruger shampoobarer. 

Med en naturlig shampoobar slipper du for forurenende emballage, ligesom du får gavn af shampoobaren helt til det sidste. Shampoobarer fås i genanvendelige papæsker. Når du køber en shampoobar, får du shampoo i mere ren form end ved flydende shampoos, hvor vand udgør en betydelig del. Din shampoobar kan derfor holde længere og du får det maksimale ud af dit produkt. 

6 fordele ved en shampoobar

  1. Du mindsker dit plastikforbrug
  2. Du giver dit hår masser af næring med naturlige ingredienser
  3. Du finder flere certificerede veganske shampooer
  4. Du kan nemt have din shampoobar med på ferie
  5. Du finder et stort udvalg af shampoo uden sls, hvis du gerne vil undgå det
  6. Du får mere ren shampoo for pengene

Hvad er shampoobarer lavet af?

Forskellige mærker baserer deres shampoobarer på forskellige ting. I mange naturlige shampoobarer benyttes ingredienser som eksempelvis. kokosolie og olivenolie. Derudover bliver sheasmør og andre blødgørende olier eller fedtstoffer hyppigt brugt. Den dejlige duft kommer ofte fra æteriske olier, som efterlader dit hår velduftende. 

Mange shampoobarer indeholder hverken parabener eller sulfater, som oftest bruges i traditionelle, flydende shampooer. Disse indholdsstoffer er ikke farlige, men flere oplever at sulfatshampooer er for grundige i rengøringen af håret, så hår og hovedbund udtørres. Nogle oplever også, at deres hår ikke bliver helt så fedtet, når de benytter en sulfatfri shampoo. Der er ikke noget, som er mere rigtigt end noget andet. Prøv dig frem og se, hvordan dit hår reagerer. 



Hvordan bruger man en shampoobar?

to shampoo barer, hvid og grøn

Har du brugt flydende shampoo hele dit liv, kan det virke lidt mærkeligt at vaske håret med en fast shampoo. Det er heldigvis ikke svært eller bøvlet, så snart du lige har vænnet dig til en shampoobar.  

Anvendelsen af shampoobarer varierer fra produkt til produkt, og du kan læse mere om anvendelsen på det enkelte produkt. Du kan enten skumme shampooen op mellem dine hænder og derefter fordele det i håret, men du kan også skumme shampoobaren direkte i håret for derefter at fordele det. Har du langt hår, kan det også vært nødvendigt at lade baren løbe gennem håret. 

Hvor ofte skal man vaske hår?

Behovet for hårvask er individuelt, hvor forhold som hormoner, hårtype og livsstil spiller ind. Hvor nogle føler, at håret skal vaskes hver dag for ikke at fedte, kan andre nøjes med et par gange om ugen. Selvom dit hår fedter hurtigt nu, kan du med en langsom udfasning af de daglige hårvaske vænne dit hår til at blive vasket mindre. 

Opbevaring af shampoo i badet

Din shampoo bar skal være våd, når du bruger den, og derfor kan du spilde en del shampoo, hvis du den ligger frit fremme under bruseren. Opbevar derfor din bar i en krukke eller på en shampooholder uden for vandets rækkevidde. Husk desuden at lade vand og fugt løbe fra din shampoobar inden du putter den i en krukke eller lignende. På den måde undgår du skidt og bakterier. 

Hvor længe holder en shampoobar?

Shampoobarers levetid varierer fra produkt til produkt, men mange holder i omkring 50 hårvaske alt efter længden og tykkelsen på dit hår.


De bedste shampoobarer

Hos Med24.dk finder du flere forskellige barer fra markedets mest populære mærker. Bliv guidet til den rette, bæredygtige shampoobar til dig her! 

Fedtet, tørt eller glansløst hår?

Uanset hvilken slags hår du har, finder du det perfekte match med Lamazuna. De 7 forskellige barer er alle tilpasset hvert deres hårproblem, så du kan pleje dit hår målrettet. Håret efterlades rent på grund af de blide og rensende egenskaber. Du finder dufte som kanel, chokolade, vanilje og urter i deres store sortiment. 

3i1 til det nemme bad

Balade en Provence har flere forskellige shampoo, men særligt deres 3i1-bar skiller sig ud. Denne innovative bar kan både bruges til hår, hud og barbering. Med sheasmør og kokosolie blødgøres huden, mens fyr, lime og appelsin efterlader huden dejlig frisk. Shampoo baren er desuden vegansk. 


Alternativer til shampoo

Shampoo barer er kun et af flere alternativer til shampoo, som du kender det. Mange er glade for at lave deres egen shampoo med æteriske olier, kokosolie og andre ingredienser. Du kan desuden rense dit med en opløsning af eddike/æblecidereddike og vand derhjemme, så du kan vaske hår uden shampoo. Marokkansk sæbejord, også kendt som rasul, er et mineralrigt og naturligt alternativ til shampoo. Urtekram har skabt en shampoo med rasul, hvis du forsat gerne vil vaske håret i en form for shampoo. 


pil til toppen

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.
Kontakt kundeservice