Omega 3 fedtsyrer – derfor er de vigtige for din hjerne og hjerte

Skrevet af
Omega 3 fedtsyrer fra fed fisk - Med24.dk

Giv din krop de bedste betingelser

Omega 3 fedtsyrer (n-3) er livsvigtige for, at vores kroppe kan fungere optimalt. Omega3 bliver ofte forbundet til fiskeolie, men fedtsyrerne findes faktisk i flere andre fødevarer end bare fisk. Vegetabilske olier og nødder har også et anseeligt niveau af omega 3. Der er dog forskel på egenskaberne af de forskellige fedtsyrer og dermed også hvad de er gode for.

Spiser du fisk, så indtager du de langkædede fedtsyrer, som består af EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre). Det er disse, som også findes i fiskeolier. Nødder, frø og vegetabilske olier indeholder derimod ALA (alfalinolensyre). ALA-syre er særlig interessant, da det er en essentiel fedtsyre, som vi ikke selv kan producere i kroppen og derfor er nødt til at få gennem kosten.



Hvad er omega 3 godt for?

Det er ikke uden grund, at mange snakker positivt om omega 3. Fedtsyrerne er nemlig utrolig rige på sundhedsfordele!

Hjerteanfald og slagtilfælde er nogle af verdens førende dødsårsager. Omega 3 hjælper til at væggene i dine blodårer bliver mere elastiske og det gør det nemmere for dit hjerte at pumpe blod rundt i kroppen. Dermed mindskes risikoen for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Omega 3 bidrager til en smidig cellevæg i hjernen og det gør det lettere for cellerne at sende og modtager signaler. Det betyder, at du tænker hurtigere, da impulserne fra cellerne har lettere ved at komme ind og ud af hjernen. DHA-syren i omega 3 er en vigtig del i opbygningen af vores nethinder. Tilstrækkelige mængder omega-3 er blevet forbundet med reduceret risiko for udvikling af permanent øjenskade og reduceret syn. 

Herudover har omega 3 fedtsyrer også positive resultater for at nedsætte eller lindre symptomer ved inflammation, diabetes, demens, depression, gigt, astma og psoriasis. Som du kan se, er det utroligt vigtigt, at du sikrer dig, at du indtager de anbefalede mængder af de sunde omega 3 fedtsyrer.


Omega 3-6-9

Udover omega 3 finders der også 6 og 9. Vi spiser i dag flere og flere færdigretter og bruger forskellige halvfabrikata i vores madlavning. Disse er oftest lavet på planteolier og det gør, at vi typisk får op mod 10 gange så meget omega 6 og 9 fedtsyrer end omega 3. Det er op mod fire gange så meget, som det anbefales. De forskellige omega-fedtsyrerhar egentlig den samme funktion i kroppen; nemlig at blive omdannet til signalstoffer, som hjælper mod inflammation og smerter samt at vores blodkar fungerer som de skal og vi kan mindske risikoen for blodpropper.

Dog er der forskel på, hvor gode fedtsyrerne er til at udføre denne opgave. Omega 3 fedtsyrer er nemlig langt bedre til at dæmpe inflammation og smerter, modvirke blodpropper, sænke blodtrykket og beskytte dig mod følgesygdomme. Det er derfor vigtigt, at du har en god balance i, hvilke omega-fedtsyrer du indtager, så din krop kan omdanne omega 3 før omega 6 og 9.

Heldigvis skal der faktisk ikke særlig store ændringer til for de fleste mennesker. Sørg for at spis en portion fed fisk to gange om ugen. Det kan for eksempel være laks, sild, hellefisk eller ørred. En anden mulighed er, at indtage et dagligt kosttilskud af fiskeolie med omega 3. Gør du en af disse ting, bør det være nok til at balancere forholdet mellem omega 3-6-9 og give dig og din krop gavn af de positive egenskaber der er i omega 3.

Det skal du kigge efter, når du køber kosttilskud med omega 3

Vælger du at supplere din normale kost med et kosttilskud af omega 3, er der et par ting, som du skal huske at kigge efter på produktet. På listen over ingredienser vil du kunne se, om kosttilskuddet indeholder omega 3 fra marine (altså fisk og skaldyr – for eksempel laks eller krill) eller fra vegetabilske kilder (planter). Det vil give dig en god indikation af hvilken type fedtsyre, der findes i produktet. Som nævnt tidligere så er omega 3 fra fisk rig på EPA- og DHA-syrer, hvorimod at vegetabilsk omega 3 er særlig rig ALA-syrer.

Udover at se efter hvilken type omega 3 kosttilskuddet består af, skal du også kigge efter hvor meget omega 3, der findes i produktet pr. dagsdosis. Du skal have mellem 600-1000 mg omega 3 om dagen for at opnå de gavnlige effekter ved olien. Det svarer til at spise fed fisk mindst to gange om ugen.


Vegetabilsk omega 3

Vegetabilsk omega 3 fra avocado, olier, nødder og frø - Med24.dk

Vegetarer skal være særligt opmærksomme på deres kost i forhold til deres omega 3 indtag. Spiser du mange nødder og frø (for eksempel chiafrø), som ellers har et højt niveau af omega 3 fedtsyrer, får du en overvægt af ALA-fedtsyrer. Det kræver derfor, at du tilrettelægger din kost, så den også tilgodeser de gode EPA og DHA syrer, som vi normalt får gennem fisk. Du kan få dækket dit behov for de vigtige fedtsyrer gennem for eksempel kosttilskud.

Er du vegetar, er det en god idé at bruge vegetabilske olier, som er rig på omega-3 – for eksempel olivenolie eller rapsolie. Samtidig med skal du sænke dit indtag af madvarer, som indeholder meget omega 6, da du ellers nemt kan få en skæv balance i forholdet mellem omega 3 og 6. En anden mulighed er at tage et vegetabilsk kosttilskud med omega 3 og som indeholder DHA og EPA fra for eksempel alger.

Hvor meget omega 3 om dagen må jeg tage?

Omega 3 fedtsyrer i fiskeolie - Med24.dk

Den anbefalede dosis omega3 er 600-1.000 mg om dagen. Denne dosis svarer til, at du spiser fed fisk to gange om ugen og det er også denne dosis, som er nødvendig for at styrke din hjertefunktion. 

Husk altid at tjekke den anbefalede mængde på dit kosttilskud, da styrken varierer fra produkt til produkt.

Er du gravid? Så har du behov for ekstra omega 3

Er du gravid, skal du være opmærksom på, at du især har et øget behov for omega 3. Under graviditeten tager fostret af kvindens krops næringsstoffer til at opbygge sin hjerne og nervesystem. Herudover forsvinder de sunde fedtsyrer gennem amningen. Derfor er det vigtigt, at du får dækket både dit og dit barns behov for omega 3. Dette kan gøres gennem kosttilskud som fiskeolie til gravide.


Kilder: Sundhed.dk, Altomkost.dk og Videnskab.dk


Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.