Metoder til at afsløre overvægt

Metoder til at afsløre overvægt

Der findes mange metoder til at vurdere, om man er overvægtig. En af de mest simple er at måle taljen. Hvis taljemålet er over 80 for kvinders vedkommende og over 94 for mænds er der grund til at tænke på at passe på vægten. Det er nemlig fedtet omkring maven – det såkaldte abdominale fedt eller bugfedt – der især øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom.

Erkendelsen af taljemålets betydning er øget de senere år, hvor flere undersøgelser har vist, at taljemålet er bedre end Body Mass Indexet, BMI, til at forudsige risikoen for sygdom.

Fedt omkring maven (æbleform) spiller en rolle for forhøjet kolesterol og blodsukker, og øger risikoen for type 2 diabetes og tidlig død, mens fedt på hofterne (pæreform) ikke giver særlig risiko for følgesygdomme, og flere studier har vist, at taljemålet alene kan vise, om man er i risikozonen.

Meget sportstrænede personer kan være overvægtige ifølge BMI, men normalvægtige ifølge taljemålet, og også i de tilfælde er det taljemålet, man skal stole på.

 Kategori

 Kvinder

 Mænd

 Normalvægt

 < 80 cm

 <94 cm

 Moderat overvægt

 80-88 cm

 94-102 cm

 Svær overvægt

 >88 cm

 > 102 cm


Hofte-talje-mål
Abdominal fedme kan også bestemmes ved at måle taljeomkredsen sat i relation til omkredsen af hofterne (talje-hofte ratio, THR). Taljen måles midt mellem den nederste ribbenskant og hoften, mens hoftemålet er det størst mulige mål omkring hoften. Man beregner den såkaldte THR som taljeomkredsen divideret med hofteomkredsen. Hvis mænds THR er større end 1, er der tale om abdominal fedme, for kvinder er tallet 0,80.

BMI
Body Mass Index, BMI, er et udtryk for vægt i forhold til højde.
BMI finder man ved at dividere sin vægt i kilo med højden i meter gange højden i meter. Hvis man fx er 1,75 m høj og vejer 80 kg, har man et BMI på 80/(1,75 x 1,75)=26,1.

 Kategori

 BMI 

 Undervægt

 < 18,5

 Normalvægt

 18,5-24,9

 Moderat overvægt

 25 -29,9

 Svær overvægt

 > 30



Højde minus 100

Et andet mål er at trække 100 fra højden i cm. Det er en nem metode til at se, om vægten passer til højden. Hvis man fx er 175 cm høj, bør vægten helst ikke overstige 75 kg.

Kig i spejlet
Og så er der også den helt nemme metode, nemlig at se sig selv i spejlet.

Fri fragt over 499 kr.

Med GLS/DAO PakkeShop

14 dages returret

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.