Emla creme 5% - 30 g

Emla creme 5% - 30 g
271,95 DKK
Varen er på lager
1-3 dage - fragtpriser
Varen er ikke på lager
Se alle produkter fra Emla
Varenummer: 5406

Produktbeskrivelse

Emla creme 5%

Emla creme indeholder medicin til lokalbedøvelse af huden. Du kan bruge Emla creme til at lindre smerter på huden, hvis du f.eks. skal have taget en blodprøve, vaccineres eller have indført et kateter i en blodåre. Du kan også bruge cremen på kønsvorter og vorter, før de bliver fjernet.

1 g Emla 5% creme indeholder 25 mg lidocain + 25 mg prilocain.

Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Emla for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT BRUGE EMLA
Brug ikke Emla
- hvis du er overfølsom (allergisk) over for lidocain eller prilocain eller ét af de øvrige indholdsstoffer.
- hvis du er overfølsom over for anden medicin til lokalbedøvelse.
- til for tidligt fødte børn (født før 37. svangerskabsuge), før barnet har normal vægt.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Emla
- hvis du, eller det barn der skal behandles, har én af følgende sjældne blodsygdomme: Mangel på enzymet G6PD (Glucose-6-phosphatdehydrogenase) eller medfødt methæmoglobinæmi.
- hvis dit barn har astmaeksem (børneeksem). Du bør ikke lade Emla sidde længere end 30 minutter før behandling.
- hvis du, eller det barn der skal behandles, lider af porfyri, der er en sjælden stofskiftesygdom.
- hvis dit barn er under 1 år og behandles med anden medicin, der kan omdanne blodets hæmoglobin til methæmoglobin (f.eks. sulfonamider mod betændelse i urinvejene).

Vær opmærksom på følgende:
- Du må ikke bruge Emla på åbne sår eller på beskadiget hud (f.eks. sår, eksem, rødme og betændelse).
- Undgå at Emla kommer i øjnene. Skyl straks med rigeligt vand, hvis det sker.
- Du bør undgå at bruge Emla creme på kønsslimhinderne hos børn.
- Du bør ikke bruge Emla creme på en beskadiget trommehinde.
- Du kan bruge Emla ved de fleste vaccinationer. Ved vaccination med levende vacciner (f.eks. Calmette vaccine mod tuberkulose) bør lægen dog følge op på vaccinationen.

Tal med lægen inden behandling med Emla, hvis du
- er svækket eller akut syg.
- har blodforgiftning.
- har epilepsi eller andre neurologiske sygdomme i nervesystemet.
- lider af hjertesvigt.
- har forstyrrelser i hjerterytmen.
- har dårlige nyrer.
- har dårlig lever.
- vil bruge Emla til børn over 12 år, som vejer under 25 kg.

Tal med din læge hvis du bruger:
- medicin mod forstyrrelser i hjerterytmen (f.eks. amiodaron).
- anden medicin til lokalbedøvelse.
- anden medicin der kan omdanne blodets hæmoglobin til methæmoglobin (f.eks. sulfonamider mod urinvejsinfektion).

Graviditet og amning
Graviditet: Du kan bruge Emla under graviditet.
Amning: Du kan bruge Emla, selvom du ammer.

SÅDAN SKAL DU BRUGE EMLA
Hvis din læge har ordineret Emla til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.

1 g Emla creme fra aluminiumstuben, som indeholder 30 g, svarer i længden til ca. 3,5 cm udtrykket creme.

Den sædvanlige dosis er:
Voksne:
På hel hud: Sædvanlig dosering er 1,5-2 g creme pr. område med størrelsen 2x5 cm.
Påføringstid: Mellem 1 og 5 timer før mindre indgreb og mellem 2 og 5 timer før større indgreb.
På kønsslimhinder: Følg lægens anvisninger.

Børn:
Børn 0-3 måneder: Op til 1 g creme i et område der ikke overstiger 2x5 cm. Påføringstid/hyppighed: Højst 1 time, højst 1 gang i døgnet.

Børn 3-12 måneder: Op til 2 g creme i et område der ikke overstiger 4x5 cm.
Påføringstid: Cirka 1 time.

Børn 1-6 år: Op til 10 g creme i et område der ikke overstiger 10x10 cm.
Påføringstid: Cirka 1 time.

Børn 6-12 år: Op til 20 g creme i et område der ikke overstiger 20x10 cm.
Påføringstid: Cirka 1 time.

BIVIRKNINGER
Emla kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger:
Sjældne til meget sjældne bivirkninger (sker hos færre end 1 ud af 1.000 behandlede):
Pludselige overfølsomhedsreaktioner (inden for minutter til timer), f.eks. hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (anafylaktisk shock). Ring 112. Kan være livsfarligt.


Du kan læse mere om bivirkninger, interaktioner med andre lægemidler m.m. på indlægssedlen her.

I alle pakninger med medicin ligger en brugsvejledning, som bør læses grundigt. Er du i tvivl, kontakt da egen læge.

Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her.

Andre kunder har også købt

Alternative produkter

Anmeldelser

Fri fragt over 499 kr.
Til DAO/GLS PakkeShop & med DAO Hjemmelevering
14 dages fortrydelse
14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.
Medlemsbonus
Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.
Kundeservice
Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.
Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.