Kundeservice
0 varer
Kurv

Light sodavand - Ernæringsrådets udtalelse

På baggrund af den debat om light sodavand, der har kørt i medierne den seneste tid, skal Ernæringsrådet understrege:

At der i relation til fedmeforekomsten mangler viden om effekten af light sodavand på lagt sigt (år). For at få dette belyst er der behov for grundige langtidsundersøgelser af den vægtudvikling, som light sodavand medfører, sammenholdt dels med sukkersødet sodavand dels med postevand. Samtidig bør det undersøges, om der sker en tilvænning til sødt og dermed en påvirkning af kostvalgene. Det vil give os mere eksakt viden om, hvad der kan anbefales specielt set i relation til, at en af de første opgaver for det  nye Motions- og Ernæringsråd kan blive at udforme en handlingsplan for fedmeforebyggelse hos børn.

Indtil disse undersøgelser er udført, er det nødvendigt at bruge den viden, der allerede er til stede. Ernæringsrådet foreslår derfor, at man primært slukker tørsten i vand. Hvis man vælger sødet sodavand, er det bedre at vælge kunstigt sødet end sukkersødet, da der er meget mindre energi i den kunstigt sødede sodavand.

Indtil videre skal både kunstigt sødet og sukkersødet sodavand betragtes som nydelsesmidler, der ikke bør indtages dagligt.

Det skal pointeres, at Ernæringsrådet ikke har udsendt nogen advarsel om light sodavand men har kommenteret på basis af forespørgslerne fra medierne.

Kilde: Ernæringsrådet

Se webside
Med24.dk – Løkkensholmsvej 6 – DK-9480 Løkken – Tlf. +45 71999817 – E-mail: info@med24.dk - CVR nummer: 28520832