Triatlet Kristian Høgenhaug

Kristian Høgenhaug - professionel triatlet og coach

Triatlet Kristian Høgenhaug

Med sin baggrund som cand. scient. i idræt har Kristian Høgenhaug den perfekte baggrund til at kunne optimere både sin egen udvikling som atlet og hjælpe andre med at opnå deres sportslige mål.

Her på Med24.dk vil Kristian hjælpe med at skrive artikler inden for sit felt, herunder med inddragelse af den nyeste viden om ernæring og træning. 

Du kan i denne artikel læse mere om Kristian Høgenhaug og hans tilgang til triathlonsporten og coaching af andre atleter

Hvad er din baggrund?

I december 2018 færdiggjorde jeg min kandidat i Idræt ved Århus universitet. Det er en meget bred uddannelse, hvor jeg har valgt at specialisere mig indenfor præstationsoptimering og træningsfysiologi. Jeg elsker at nørde videnskabelige artikler og holder mig opdateret på, hvad der rører sig af nye spændende teorier og tiltag. 

Hvordan kom du ind i triathlonsporten?

Kristian Høgenhaug cykel

Fascinationen af sport og helt specifikt elitesport har jeg altid haft. I 2012 stiftede jeg bekendtskab med triatlon og kørte i 2017 min første sæson som professionel. I 2018 kørte jeg den anden hurtigste Ironman-tid af en dansker nogensinde i tiden 08:02:53. Jeg begyndte selv på triatlon uden nogen form for elitesportsbaggrund og har derfor hele tiden søgt detaljerne i sporten og alt det derudover. Blandt andet gennem min uddannelse fra Aarhus Universitet.

Hvad er din tilgang til coaching?

Koblingen af teoretisk viden og praktisk erfaring bruger jeg i mit virke som coach af andre atleter. Jeg har stor respekt for det enkelte individ, og er klar over at alle ikke kan skæres over én kam.

Den perfekte træningsplan er ikke universel. Implementering af den rette teoretiske viden og praktiske erfaring, er to af de nøglepunkter jeg mener er vejen til succes inden for de rammer man er givet i dagligdagen. Det tredje nøglepunkt er interesse og nær kontakt atlet og coach imellem. Dette giver den bedst mulige personlige træningsplan. 

Hvad er dine egne mål for 2019?

Min sæsonplan for 2019 er ikke endeligt på plads. Men som det ser ud lige nu bliver det til:

  • ITU VM lang i Pontevedra - den 4. maj
  • Challenge Herning (DM halv) - den 7. juni
  • Challenge Roth - den 7. juli
  • Ironman Kalmar - den 17. august

Særligt den sidste del af sæsonen er lidt usikker endnu. Det er muligt at jeg sidst på året giver det et skud med henblik på at kvalificere mig til VM på Hawaii i oktober 2020. 

Du kan læse mere om Kristian her

Coaching Høgen og Hindkjær

#GoLngr (udtalt "Go Longer") er navnet på den coaching-virksomhed Kristian driver sammen med sin kollega og træningsmakker Kristian Hindkjær. Kristian Hindkjær er også professionel triatlet og har ligeledes en kandidatgrad i idræt. 

Du kan læse mere om deres coaching her:
Endurance coaching by Høgen & Hindkjær

De kan endvidere følges på facebook

Fri fragt over 200 kr.
Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering
14 dages fortrydelse
14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.
Medlemsbonus
Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.
Kundeservice
Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.
Få tilsendt rabatkoder & nyheder!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.