Intimpleje - multigyn

Intimpleje - Multi-gyn

Multigyn intimpleje



Udflåd: hvad er normalt, hvornår skal du gribe ind - og hvordan?

Alle kvinder har udflåd i et eller andet omfang. Men hvornår går det fra normalt til unormalt, og hvilke andre symptomer skal du holde øje med?

Mange kvinder stifter bekendtskab med bakteriel vaginose og skedesvamp på et eller andet tidspunkt i livet - måske endda flere gange, for problemerne kan have tendens til at vende tilbage. De symptomer, du skal være opmærksom på, kan minde om hinanden. Men heldigvis er det forholdsvis nemt præcis at finde ud af, hvad det drejer sig om - bare man ved, hvad man skal være opmærksom på.

Fælles for begge lidelser er, at der - ud over gener som kløe, irritation, hævelser, svie og smerte - kan være en tendens til øget udflåd, men af meget forskellig karakter.  

Bakteriel vaginose

Typisk for bakteriel vaginose(BV) er et hvidt eller gråligt udflåd, som har en karakteristisk og ubehagelig, fiskeagtig lugt, der ofte opleves værre efter samleje. Det hænger sammen med, at BV påvirker pH-værdien i vagina. Den er normalt let sur (omkring 3,8-4,5), men bliver ved BV mere basisk.

Omkring 1/3 af alle kvinder i den kønsmodne alder vil en eller flere gange få bakteriel vaginose. Det er en generende tilstand, som kan påvirke dit velvære, men i nogle tilfælde kan den også udvikle sig til noget mere alvorligt. Derfor skal den altid behandles - typisk med antibiotika. Af de ramte kvinder oplever ca. 1/3 desværre, at generne vender tilbage efter endt behandling. Det skyldes, at antibiotika desværre ikke kun slår de skadelige bakterier ihjel - de gavnlige ryger med i købet, og det efterlader den naturlige bakterieflora i vagina i en svækket tilstand.

Det kan det være slut med nu, for Multi-Gyn ActiGel er et unikt og attraktivt alternativ - eller supplement - til antibiotika, som både kan løse problemerne her og nu (især hvis du sætter hurtigt ind), og kan genskabe den naturlige balance i den vaginale flora, så din krop igen får sin naturlige modstandskraft.

Selve produktet ligger i en tube med en medfølgende, tynd applikator, som nemt indføres i vagina. En lille smule er nok... hvad der kan ligge på en fingerspids er alt, hvad der behøves. 

Du skal bruge ActiGel 2 gange dagligt 5 dage i træk. Ofte vil symptomerne hurtigt forsvinde, men du bør alligevel gennemføre behandlingen over de 5 dage, så den vaginale flora genvinder sin fulde styrke, og nye problemer forebygges. 

Actigel Multigyn

Skedesvamp

En overvækst af gærsvampen Candida albicans vil give et hvidt, grynet udflåd - mange synes, det kan minde lidt om hytteost. De fleste kvinder i den kønsmodne alder får en eller flere gange problemer med skedesvamp, der i øvrigt ikke regnes for en egentlig infektion, men snarere for en ubalance i den vaginale flora: candida-svampen findes naturligt på vores hud og slimhinder, men hvis den vaginale flora forstyrres, kan den få mulighed for at formere sig mere, end godt er - og der opstår ubehag.

En af de almindelige årsager til skedesvamp er et aktivt sexliv, men der kan også ligge helt andre ting bag, som overvægt, ikke-diagnosticeret diabetes, et nedsat immunforsvar - eller at du vasker dig med uegnede produkter. Endelig har mange kvinder problemer med skedesvamp under deres graviditet, fordi denne tid med store hormonforandringer også påvirker balancen i den naturlige flora i vagina, så infektioner nemmere kan få fat. 

Behandling med Multi-GynFloraPlus  vil hurtigt lindre symptomerne ved at genskabe din naturlige, vaginale flora, så de gavnlige bakterier igen kommer i overtal. Når det sker, har candida ikke længere mulighed for at kan trives. Produktet indeholder 5 portionstuber med applikator. Indholdet af en tube indføres i vagina om aftenen ved sengetid 5 dage i træk.  

Flora Plus Multigym

Vaginal tørhed

Vaginal tørhed rammer ikke kun kvinder i overgangsalderen - det er et problem, kvinder i alle aldre kan opleve. Årsagerne kan være mange - hormonforandringer, noget så banalt som brug af tamponer, der udtørrer vaginavæggen... eller det kan skyldes bivirkninger af medicin eller kemobehandling. Blandt de typiske gener er kløe, svie, en brændende fornemmelse - og smerter ved samleje, især på grund af den gnidningsmodstand mod den tørre væg i vagina, der vil ske under indtrængning.   

Behandling sker med  Multi-Gyn LiquiGel. Holdbare, langsigtede resultater opnås ved daglig brug. Det vil med tiden øge eller genskabe smidigheden og fugtigheden i vagina og den vaginale væg og fjerne de typiske gener. Tube med den tilhørende applikator rækker til daglig brug i cirka en uge alt efter hvor meget der anvendes pr. gang. Du kan også anvende LiquiGel på de ydre intimområder.

Liquigel Multigyn

2 nyheder

Samtidig er to nyheder på vej i handelen. Multi-Gyn Kompresser bruges under graviditet og efter fødsel til at lindrer irritation, skadet og overstrakt hud, hæmorider (en almindelig gene under graviditet). Jo længere de er i kontakt med huden, desto bedre er virkningen - lad sidde mindst 10 minutter, men gerne en time. 

Multi-Gyn IntiSkin er en spray, der med det samme lindrer ubehag som kløe, irritation og en brændende fornemmelse i området omkring vagina. Den kan spraye fra alle vinkler og er nem at have med i håndtasken. Et enkelt spray pr. gang er nok.    

Den effektive ingrediens i Multi-Gyn: 2QR-complex

Der skal ikke så meget til, før den sunde bakterieflora i vagina kan komme ud af balance og give problemer, ikke mindst med udflåd, kløe, svie og smerte, som kræver behandling. Men den ingrediens, der går igen i alle Multi-Gyn produkterne, 2QR-complex (2QR udtales "to cure", engelsk for "at helbrede").

Det er baseret på et naturligt, patenteret udtræk af aloe vera. Ved at benytte naturlige mekanismer, som kroppen kender i forvejen, forhindrer det bakterier og svampe i at finde vej ind i cellerne, så de kan formere sig. Samtidig sørger 2QR-complex for hurtigt at genskabe en naturlig, sund og modstandsdygtig bakterieflora i vagina... den bedste forsikring mod nye, eller tilbagevendende, problemer.  

2QR-complex blev opdaget af hollandske forskere for nogle år siden. Det er meget veldokumenteret, påvirker ikke resten af kroppen og er uden kendte bivirkninger. Det kan sagtens bruges parallelt med andre lægemidler - fx i kombination med eller efter en antibiotikakur for hurtigt at genoprette en sund bakterieflora i vagina.

Hvis du vil vide mere om Multi-Gyn produkterne, kan du besøge hjemmesiden www.multi.gyn.dk

 

Fri fragt over 499 kr.

Med GLS/DAO PakkeShop

14 dages returret

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.