Årsager til inkontinens - forebyggelse og behandling

Skrevet af
Inkontinens er ufrivvilig og hyppig vandladning - læs her hvordan du forebygger og behandler inkontinens

Inkontinens - ufrivillig vandladning

Blæren fungerer som en beholder, der opsamler den urin, som bliver produceret i nyrerne. Når du lader vandet, tømmes urinen ud gennem urinrøret. Urinrøret lukkes ved hjælp af en lukkemuskel og de omgivende muskler i bækkenbunden. Normalt stiger trykket i blæren ikke, før blæren har nået en vis størrelse. Når blæren er fuld, sker vandladningen ved, at spændingen i musklerne, der lukker urinrøret, slapper af.
Normalt tømmer blæren sig fuldstændig. Tømningen af blæren kan påvirkes af f.eks. brug af bugpressen, overvægt, knuder i underlivet, forstoppelse og smerter.

Ved inkontinens forstår man en ufrivillig urinlækage, der kan påvises objektivt, og som opfattes som et socialt og/eller hygiejnisk problem. Det går også under navnet stressinkontinens eller nykturi.

Hvem får inkontinens?

Inkontinens forekommer både hos kvinder og mænd. Man regner med, at mindst 300.000 danskere er generet af lidelsen. Det drejer sig om ca. 15 procent af alle kvinder og ca. 5 procent af alle mænd. Det er imidlertid en lidelse, som mange ikke taler med andre om - heller ikke deres læge. Det er synd, idet mange ville kunne hjælpes med ret simple midler, hvilket ville forbedre deres livskvalitet. I det følgende vil lidelsen kun blive omtalt i forhold til kvinder.


De hyppigste typer af inkontinens hos kvinder

Der findes to former for inkontinens samt en blanding af de to typer, som især er hyppige hos kvinder. De to typer er stressinkontinens og urgeinkontinens.

Stressinkontinens

Halvdelen af de kvinder, der lider af inkontinens, lider af stressinkontinens. Ved stressinkontinens er der urinafgang i små skvæt. Urinafgangen sker, når trykket i blæren bliver større end den kraft, som urinrøret bliver lukket med. Stressinkontinens er ikke ledsaget af stærk vandladningstrang. Den optræder ved fysisk aktivitet, løft, host, nys og latter. I dette tilfælde kan det være nødvendigt at gå med f.eks. Tena hygiejnebind som du finder her.

Urgeinkontinens

Ca. hver femte, der lider af inkontinens, lider af urgeinkontinens. Her melder trangen til vandladning sig pludseligt og voldsomt, uden at blæren behøver at indeholde ret meget. Det er ikke muligt at hæmme denne blæretømning. Den forekommer især hyppigt efter overgangsalderen.

Blandet stress/urgeinkontinens

Hos ca. 30 procent forekommer der en blanding af stress- og urgeinkontinens.


Behandling af inkontinens

Undgå inkontinens ved at forebygge det, så du kan nyde livet med dine kære uden bekymringer om toiletbesøg

Bækkenbunden udgøres af en gruppe muskler, som man ikke kan se, men de har meget stor betydning for et velfungerende liv. De har blandt andet betydning for, at man kan holde tæt og have et godt sexliv.
Muskler har behov for at blive brugt for at bevare deres styrke, og dette gælder alle muskler - også musklerne i bækkenbunden. Problemet er bare, at mange kvinder aldrig har hørt om deres bækkenbundsmuskler, før der eventuelt kan opstå problemer, som ofte sker lige efter den første fødsel. Det sker som en nødvendighed, idet mange kvinder vil få problemer med inkontinens, hvis de ikke begynder at lave knibeøvelser. Tiden lige efter en fødsel er dog ikke optimal, idet det samtidig er det tidspunkt, hvor det er sværest at føle musklerne i bækkenbunden.

Det bedste ville være, hvis træningen af musklerne i bækkenbunden startede allerede i barndommen f.eks. som en naturlig del af gymnastikundervisningen i skolen. Musklerne i bækkenbunden aktiveres nemlig ikke automatisk, når man dyrker sport. Der er dog enkelte sportsgrene, hvor musklerne i bækkenbunden bruges konstant, f.eks. ved ridning.

Det er synd, at mange kvinder døjer med inkontinens, idet man hos mindst 70 procent kan opnå en bedring ved ganske enkle procedurer, og det er kun 17 procent, der har behov for at blive henvist til undersøgelse og behandling hos en specialist. Mange kvinder er heller ikke klar over, at der findes hjælpemidler, som kan lette deres hverdag.


Behandling af stressinkontinen

Inkontinens og hyppig ufrivillig vandladning leder til mange toiletbesøg dagligt - læs her, hvordan du behandler inkontinens

Stressinkontinens er som sagt den hyppigste form for inkontinens, men samtidig også den, der er nemmest at behandle. Behandlingen går ud på at styrke musklerne, der lukker for urinrøret. Dette gør du ved at styrke bækkenbunden og mindske trykket på bækkenbunden. Bækkenbunden styrkes ved bækkenbundsøvelser. Trykket mindskes ved at fjerne årsagerne til et øget tryk, som f.eks. kan være ved

  • at tabe dig, hvis du er overvægtig
  • at holde op med at ryge, hvis det giver dig hoste
  • at bekæmpe forstoppelse

Mange kvinder, der har passeret overgangsalderen, har også glæde af at få lokal østrogenbehandling i området ved hjælp af creme eller stikpiller. 


Bækkenbundstræning

Bækkenbundstræning udføres ved sammentrækning af musklerne i bækkenbunden uden brug af bugpressen. Der skal udføres mange sammentrækninger dagligt. Nogle steder anføres det, at det er nok med f.eks. 20 gode knib á 6-8 sekunders varighed to til tre gange dagligt. Andre anfører, at man skal udføre 100-160 knib dagligt.

Træning af muskler tager tid. Derfor skal du også være opmærksom på, at du skal have trænet i mindst tre måneder, før du kan mærke en effekt. Det kan dog tage meget længere tid, før den fulde effekt viser sig. Du skal desuden være opmærksom på, at knibeøvelserne skal udføres resten af dit liv, idet musklerne ellers igen bliver slappe.

Mange kvinder er i tvivl om, hvorvidt de udfører knibeøvelserne korrekt - og med god grund. Undersøgelser har nemlig vist, at omkring halvdelen af alle kvinder ikke laver dem korrekt. Du kan dog kontrollere, om du laver dem korrekt ved at anbringe to fingre i skeden. Når du laver knibeøvelserne korrekt, skal du kunne mærke muskelspændingen i skeden.


Hjælpemidler til bækkenbundstræning - Vaginalvægte

Træn din bækkenbund med vaginalvægte og forebyg derved inkontinens

Vaginalvægte er et hjælpemiddel, der kan gøre det lettere at føle, hvornår du bruger din bækkenbundsmuskulatur. Desuden stimulerer de musklerne i bækkenbunden til at trække sig sammen. Effekten er endnu ikke afklaret. Vægtene vejer fra 20 til 100 gram, og vægten kan øges efterhånden som bækkenbunden bliver stærkere. Du finder vores mange vaginalvægte og andre bækkenbundstrænere her.

Du kan også træne din bækkenbund ved hjælp af en elektrisk bækkenbundstræner som Itouchsure bækkenbundstræner, som gennem elektrisk muskel stimulation (EMS) aktiverer musklerne i bækkenbunden. Du kan se alle bækkenbundstrænere og de forskellige prober fra Itouchsure her


Behandling af urgeinkontinens

Behandlingen af urgeinkontinens er sværere end behandlingen af stressinkontinens. På grund af frygten for de ufrivillige og ofte voldsomme vandladninger vil nogle patienter søge at lade vandet ved enhver given mulighed. Herved vænner de sig til hyppige vandladninger, hvilket bevirker, at blæren aldrig når at blive ret meget fyldt. Behandlingen går ud på at vænne blæren til at blive mere fyldt og dermed opnå et længere tidsinterval mellem vandladninger. Det kan være nødvendigt nogle gange at bruge noget beskyttelse i form af bind.


Blæretræning

Ved træning af blæren er du nødt til at føre skema over dine vandladninger. Dette skal føres uafbrudt under træningen. Hvis skemaet eksempelvis viser vandladning for hver halvanden time i starten, tilstræbes de første dage herefter vandladning hver anden time. Vandladningstrang før to timer skal undertrykkes. Når dette er klaret i nogle døgn, øges intervallet til 2½ time stigende til tre til fire timer. Du bør bestræbe dig på at opnå en normal vandladnings-hyppighed, der er op til syv gange om dagen og to om natten.

Du kan læse om at forebygge blærebetændelse her, eller du kan se vores mange artikler om underlivet her. Se desuden det store udvalg af hygiejneartikler til brug ved inkontinens, som kan fjerne bekymringer om eventuelle lækninger, hvis du lever med inkontinens.

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.