Bayvantic Vet. til hunde - 25-40 kg

Bayvantic Vet. til hunde - 25-40 kg
Bayvantic Vet. til hunde - 25-40 kg
Bayvantic Vet. til hunde - 25-40 kg
288,95 DKK -15%
339,00 DKK
Varen er på lager
1-3 dage - fragtpriser
Varen er ikke på lager
(8) Se alle anmeldelser
Se alle produkter fra Bayvantic
Varenummer: 2225

Produktbeskrivelse

  • Anmeldelser

Bayvantic er et unikt produkt, som indeholder to ingredienser, der tilsammen har en synergistisk effekt mod flåter, lopper og myg hos hunde

Flåter: 
Bayvantic er unikt ved at have en afskrækkende effekt på flåter. Det usynlige skjold, som netop denne behandlingen danner i hele hudens fedtlag, virker som glødende kul for flåter. Når flåten kravler på hunden, vil den blive lammet og dø, oftest INDEN den når at bide og suge blod. Det skyldes stoffet permethrin som flåter reagerer på, men det er ufarligt for hunde og mennesker. Se Bayvantics film om flåter her.

Lopper:
Bayvantic har to virkningsmekanismer over for lopper. Først og fremmest en selektiv virkning på loppen og for det andet hæmmer den loppens fødeindtagelse. Det sikrer en hurtig effekt og reduceret risiko, for at hunden udvikler loppeallergi. Se Bayvantics film om lopper her.

Advarsel: 
For at forhindre at katte ved et uheld bliver udsat for præparatet, bør behandlede hunde holdes væk fra katte indtil påføringsstedet er tørt, f.eks. natten over. 

Egenskaber:

  • Bayvantic kan dræbe flåter, FØR de bider, da det hindrer flåter i at bide din hund
  • Bayvantic forebygger og behandler lopper – virker både på voksne lopper og loppelarver i omgivelserne
  • Har desuden en afvisende effekt over for myg, stik- og sandfluer
  • Ved at minimere risiko for bid eller stik fra parasitter, nedsættes risikoen for vektorbårne sygdomme
  • Bayvantic virker selvom hunden bliver våd
  • Er godkendt til drægtige og diegivende

Behandling/dosering hund:
1,5-4 kg: 1 pipette á 0,4 ml
4-10 kg: 1 pipette á 1,0 ml
10-25 kg: 1 pipette á 2,5 ml
25-40 kg: 1 pipette á 4,0 ml

En behandling forebygger nye loppe- og flåtangreb i 3-4 uger. Hvalpe under 7 uger bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer.

Drægtighed og diegivning:
Kan anvendes under drægtighed og laktation.

Forsigtighedsregler:
Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme overfor dette præparat. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn.

Bivirkninger:
I sjældne tilfælde kan ses hudreaktioner, såsom kløe, rødme og hårtab på applikationsstedet samt sløvhed. For yderligere information læs indlægssedlen.


Yderligere information:
Bayvantic® Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin).

Til behandling og forebyggelse af loppe- og flåtangreb hos hund. Afskrækkende (repellerende) effekt mod flåter og myg. Kan indgå i behandling af loppeallergi. Kun til brug på huden.

Opløsningsmidlet i Bayvantic® Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades.

Indhold: 4 stk. pipetter af 4,0 ml. Anvendes til hunde 25-40 kg 

Andre kunder har også købt

Alternative produkter

Anmeldelser

Hjælp andre ved at skrive en anmeldelse!

Du skal logge ind for at kunne skrive anmeldelser
Af Ivan Madsen - 14-07-2016

Super hurtig forsendelse og til den rette pris for dette fine middel mod flåter på min hund

Af Inger Lind-Forsmark - 20-09-2015

Bayvantic er det eneste loppemiddel der virker, har prøvet mange andre mærker uden held. Vi er helt loppefri

Af Nicolai Jørgensen - 28-09-2014

DEN VÆRSTE GANG LORT!!!! Jeg fordømmer ALLE, der køber produkter fra Bayvantic... Min kat endte med at ligge med kramper i 2 timer, før jeg blev enig med mig selv om at skulle aflives... Og ja, der stå bagpå "Må ikke bruges på katte", JA SELVFØLGELIG, KA' JEG SGU DA REGNE UD AT MAN IKKE SKAL BRUGE MEDIKATION TIL HUNDE, PÅ KATTE!?" Så tjekkede jeg op på nettet og der står at bare det at katte opholder sig i det samme rum, som hunden blev behandlet kan være livstruende.... Jeg måtte vinke farvel til et af de sødeste og kærlige små venner, jeg nogensinde har haft... Fordi de er for opsatte på at tjene deres fucking penge... Jeg føler med alle, der har haft samme oplevelse og håber at nogen vil gøre noget ved det... Jeg har prøvet...

Af gitte - 12-11-2011

det bedste produkt vi har prøvet. Vi er fuldstændig fri for at få uønskede "husdyr" med hjem fra skoven med bayvantic.

Af Charlotte Kilstrup - 31-08-2011

Jeg brugte BAYVANTIC til mine hunde, da jeg bor op ad skoven og ofte er plaget af tæger/flåter. Desværre fik den ene af mine hunde en voldsom allergisk reaktion og kløede sig så voldsomt, at hendes ene brystvort blev revet ½ af. I dag bruger vi et andet middel, som alle hundene kan tåle...

Af Vagn Leth - 07-09-2010

Mine hunde opholder sig meget i skoven hele året rundt og med dette produkt undgår de at få tæger, lopper etc. Det er nemt at bruge og holder mindst de 4 uger.

Af Michael Pilgaard Hansen - 24-08-2010

Med dette produkt er vores hund praktisk talt fri for flåter.

Af Else Marie H.S. - 16-06-2010

Dette er helt klart det bedste middel mod flåter. Vi bruger ikke andet til vores hund. Det kan varmt anbefales!!

Fri fragt over 499 kr.

Med GLS/DAO PakkeShop

14 dages returret

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.