Kundeservice
0 varer
Kurv

Et sundt og aktivt liv med leddegigt

Et sundt og aktivt liv med leddegigt

Leddegigt er en betændelsestilstand i leddene, som skyldes ændringer i immunsystemet. Leddegigt er en autoimmun sygdom, fordi kroppens immunsystem – der ellers beskytter os mod infektioner og andre sygdomme – begynder at opfatte raske celler i leddene som fremmede og derfor sender antistoffer ud for at angribe de raske celler. Der opstår betændelse i leddene, som hæver, bliver varme og gør ondt.
Når leddene gør ondt, sætter det desværre en vis begrænsning i hverdagen. Man kan heldigvis gøre meget selv, for at få det bedre og leve et sundt og aktivt liv med leddegigt. Samtidig er der fremstillet rigtig mange hjælpemidler, som lettere mange almindelig opgaver i hverdagen.

Træning
Når man har fået stillet diagnosen, leddegigt, er det yderst vigtigt, at man fortsat træner sin bevægelighed, de store muskelgrupper og kondition. På den måde kan man skabe mere overskud samt forebygge andre følgesygdomme. Træningsformen skal selvfølgelig altid tilpasses sygdommen.
Som voksen, skal man helst være fysisk aktiv 30 minutter, gerne mere, hver dag. Det er udover almindelige korte dagligdags aktiviteter som støvsugning, oprydning og lignende. Dette er sundhedsstyrelsen anbefalinger for, hvor fysisk aktive vi skal være.
De 30 minutter må gerne deles op i kortere aktiviteter. Hver aktivitet skal dog vare mindst 10 minutter for at tælle med. Det er absolut bedst, at bruge kroppens store muskelgrupper.
De 30 minutters fysisk aktivitet, kan også indgå som en del af dagligdagen.
Fysisk aktivitet i dagligdagen kan f.eks. være:

•    at cykle
•    at gå til arbejde og supermarkedet
•    at tage trappen
•    at lave fysisk anstrengende havearbejde
•    at gøre rent
•    at lege aktivt med sine børn eller børnebørn

Det der er altafgørende er, at aktiviteten varer mindst 10 minutter, og at intensitet er høj nok til, at pulsen er let forhøjet.
Hvis der ønskes at vedligeholde eller øge musklernes styrke og dermed muskelfunktionen, er styrketræning det rette valg. Derved øger man ikke kun kraften i musklerne men også sener, ledbånd og knogler. Træningen kan foregå i fitnesscenter eller i eget hjem. I eget hjem kan der trænes med egen kropsvægt, en træningselastik eller træningsbold.
Det anbefales at træne 3 gange ugentlig, hvis man ønsker at træne musklerne op. Dog med en pause imellem træningsdagene. Et øvelsesprogram, hvor alle de store muskelgrupper trænes, er det ideelle. Det vil sige musklerne omkring ankler, knæ- og hofteled, under- og overarme, skuldre, mave- og rygmuskler. Når en træning af musklerne påbegyndes, skal det være ved en lav belastning. Hermed menes der, at øvelsen skal kunne gentages 10-12 gange. Øvelserne kan udføres af 3-4 omgange med ét minuts pause mellem hvert sæt. Når musklerne bliver mere trænet, kan øvelserne gentages mere end 20 gentagelser pr. sæt.

Kosten
Det er vigtigt, at spise sundt og varieret, hvis man har fået konstateret gigt. Når man spiser varieret, får man de bedste muligheder for, at få de rigtige næringsstoffer, for at holde sig sund og rask.
De officielle kostråd kan med fordel følges af størstedelen af personer med gigt:

•    Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
Spis forskellige grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød.
Begræns indtaget af mad og drikke, der indeholder meget fedt og/eller sukker.
Indtager man mere energi, end hvad man forbrænder i løbet af en dag, vil man langsomt tage mere og mere på. Det er derfor vigtigt, at skabe en god balance, mellem hvor meget man bevæger sig og hvad og hvor meget man spiser og drikker.

•    Spis frugt og mange grøntsager
Spis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 gram grøntsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grøntsager. 100 gram grøntsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grøntsager som f.eks. løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner. Spis grøntsager til alle hovedmåltider, og spis frugt og grøntsager som mellemmåltider.

•    Spis mere fisk
Spis fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal man gerne have 350 gram fisk om ugen. 200 gram af dem skal helst være af den fede slags som f.eks. laks, ørred, makrel og sild. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.
Omega-3 (n-3 fedtsyrerne EPA og DHA) fra fisk og fiskeolie lader til at være gavnlige ved leddegigt. De gavnlige omega-3 fedtsyrer findes i fisk, særligt de fede fisketyper, men også i en række vegetabilske olier som raps- og hørfrøolie samt nødder og mandler bidrager også til en vis grad. Derudover kan man købe fiskeolie som kosttilskud og naturlægemidler. Gevinsterne ved at spise fisk er mange. Fisk indeholder bl.a. protein og andre gode næringsstoffer, såsom selen, jod og D-vitamin, som vi kan have svært ved at få nok af gennem vores kost.
Nogle vælger at supplere sit indtag af fisk med fiskeoliekapsler. Hvis man f.eks. spiser 300 gram fed fisk, vil der mangle 11 gram EPA og DHA svarende til 20 kapsler om ugen som supplement til ovenstående fiskemængder. Mængden af EPA og DHA i fiskeoliekapsler varierer alt efter hvilket mærke, der er tale om. Mængden af fedtsyrerne er anført på emballagen. De fiskeoliekapsler, som har et højt indehold af EPA og DHA ligger på 540 mg pr. kapsel.

•    Vælg fuldkorn
Fuldkorn findes i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. Spis som minimum 75 gram fuldkorn pr. dag. Det svarer f.eks. til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Hvis man i tvivl om, hvilke produkter der er fuldkornsprodukter, så kig efter fuldkornsmærket. Med fuldkornsmærket får man med garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta.

•    Vælg magert kød og kødpålæg
Vælg kød og kødprodukter med maksimalt 10 procent fedt. Spis højst 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til to til tre middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.

•    Vælg magre mejeriprodukter
Vælg planteolier, f.eks. rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk.

•    Spis mindre mættet fedt
Hvis man i tvivl om, hvilke produkter der indeholder mindre mængder mættet fedt, så kig efter Nøglehulsmærket. Med Nøglehulsmærket får man med garanti de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt. En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det.

•    Spis mad med mindre salt
Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i madlavningen og på maden.  Smag på maden, før der tilsættes ekstra salt. Dette gælder både under madlavning og ved bordet. Fastfood og andre færdigretter indeholder ofte meget salt. Ved at lave sin egen mad, kan man nemt skære saltforbruget ned og samt ved at gå efter Nøglehulsmærket.

•    Spis mindre sukker
Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. Drik maksimalt en halv liter sodavand, saft eller energidrik om ugen og server vand eller fedtfattig mælk til måltiderne. Køb ikke slik, kager og sodavand til lager.

•    Drik vand
Vand dækker væskebehovet uden at bidrage med unødvendige kalorier. Drik vand i stedet for f.eks. sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når tørsten melder sig mellem måltiderne, og under træning. Vælg gerne vand fra hanen. Vand fra hanen i Danmark er rent. Kaffe og te tæller med i væskeregnskabet.

Hjælpemidler
Hjælpemidler kan gøre hverdagen meget lettere, hvis man har gigt. Når gigten sætter ind, skal man ofte prioritere sine opgaver i en hverdag, som ofte er fyldt med gøremål i familie-, arbejds- og fritidsliv. Med et eller flere hjælpemidler, kan man blive mere selvhjulpen i hverdagen og samtidig aflaster led og bruge kræfterne fornuftigt.
De ergonomiske køkkenredskaber, såsom osteskærer, saks, kartoffelskræller, køkkenknive eller bestik, har alle det velkendte tykke greb med non-slipbelægning, som gør det nemt at holde på den, selv ved svag kraft i hænderne. Produkterne kan vinkles og tilpasses den enkelte bruger. Der findes også skurelågs- og dåseåbnere, hvor skurelågsåbneren kan anvendes til plast og metallåg i størrelsen 1,5 cm – 9,5 cm.
Til den daglige påklædning findes der også mange hjælpemidler, såsom skohorn, gribetang, knaplukker, påklædningspind, elastiksnørebånd og strømpepåtager.
Et ekstra langt skohorn kan være en stor hjælp. Det gælder især for dem med rygsmerter, men også for dem med gigt i hofte- og knæled, hvor det kan være svært at nå ned uden at belaste leddene.
En gribetang er udformet, så det er nemt for selv mindre hænder, at håndtere gribetangen. I enden af håndtaget er der placeret en lille, men meget stærk magnet, der kan håndtere alt fra knappenåle til nøgleringe.
En knappekrog føres igennem knaphullet og omkring knappen, og knappen kan dermed trækkes igennem hullet og på plads.
Der findes forskellige typer elastiksnørebånd. Skoen tages på f.eks. ved hjælp af et skohorn. Elastikken i snørebåndet holder skoene på, uden at de klemmer på foden. Elastiksnørebånd kan være en stor hjælp, hvis man har svært ved, at nå ned til skoene eller svært ved at binde almindelige snørebånd, pga. gigt i hænder eller fingrer. Samtidig kan man have svært ved at tage strømper på som følge af smerter i ryg, hænder eller fingre. Derfor kan en strømpepåtager være en hjælp. Man trækker strømpen på påtageren og tager strømpen på ved at hive i to stropper. Derefter glider påtageren op af strømpen bag hælen.
Mange kan generelt have svært ved at tage tøj på, som følge af smerter, eller fordi det er fysisk umuligt, at nå ud i diverse yderpositioner. Dette kan afhjælpes af en påklædningspind. Pinden kan f.eks. være en hjælp til at trække nederdele eller bukser op eller skubbe tøjet af igen.

Med diverse hjælpemidler, kan man blive mere selvhjulpen, have flere succesoplevelser og dermed føle sig mindre syg.

Se webside
Med24.dk – Løkkensholmsvej 6 – DK-9480 Løkken – Tlf. +45 71999817 – E-mail: info@med24.dk - CVR nummer: 28520832