Får du nok D-vitamin?

Får du nok D-vitamin?

D vitamin og sol - Med24.dk

Vi får alt overvejende D vitamin fra solen og normalt kun meget lidt fra vores kost. Det er således om sommeren, hvor huden er udsat for solens ultraviolette stråler, at vi får tilført d-vitamin. Hvor meget, du er udenfor, er afgørende for tilførslen af D-vitamin. Ophold i solen med bare underarme, hænder og ansigt i en halv time dagligt i sommerhalvåret anses for tilstrækkeligt til, at du kan danner det nødvendige D-vitamin. Du danner således om sommeren et lager D-vitamin, som du tærer på den følgende vinter.

Desværre er lageret ikke stort nok til at dække de mange mørke måneder, vi har her i Danmark. Derfor kan det være en god idé og nødvendigt at supplere med D vitamin som kosttilskud.


Hvad er D vitamin godt for?

D-vitamin er speciel vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for knoglerne og musklerne. Vitaminet bidrager til et velfungerende og stærkt immunforsvar og er derudover nødvendig for at kalk kan transporteres fra tarmsystemet til knoglerne. Du optager D vitamin gennem huden og visse fødevarer. D vitamin er ikke et enkelt vitamin, men består af D1, D2, D3, D4 og D5. I modsætning til andre vigtige vitaminer, der leveres igennem kosten, kan kroppen også producere D-vitamin fra sollys. Derfor bliver det også ofte kaldt for solskinsvitaminet.

  • Øge optagelsen af calcium om tarmkanalen
  • Bidrager til at vedligeholde normale knogler
  • Bidrager til normal funktion af immunsystemet
  • Vedligeholder normale og sunde tænder
  • Bidrager til normal muskelfunktion

Hvem bør tage D-vitamin tilskud?

Alle der ikke kommer udendørs og/eller går med en tildækket påklædning (lange ærmer og lange bukser/ nederdele) og dermed ikke får sol nok på huden, har behov for at tage et tilskud D3 vitamin.


Spædbørn og småbørn

Nyfødte børn har et lager D-vitamin. Hvor stort dette lager er, afhænger af, hvor meget D-vitamin deres mor har kunnet overføre til dem under graviditeten. I løbet af de første 6 uger mindskes barnets lager. Modermælk indeholder ikke tilstrækkeligt D-vitamin til at dække barnets behov. Det anbefales derfor, at spædbørn fra de er 14 dage gamle og til 1 årsalderen får 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin tilført dagligt som D-dråber. Dråberne er nemme for forældre at dosere og for barnet at synke. Modermælk alene indeholder ikke tilstrækkeligt D vitamin til at dække barnets behov.

Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400 IE) gennem hele barndommen, da beklædningen og hudpigmenteringen hæmmer D-vitamindannelsen i huden ved soleksponering. Fra barnet kan tygge en vitaminpille (ca. 1 1/2 års alderen), kan D-vitamin gives som multivitaminpille.


Ældre

Mange ældre har for lavt niveau af D vitamin og særligt plejehjemsbeboere og ældre der ikke kan komme udendørs, lider ofte af D-vitaminmangel. Ældre over 65 år anbefales et tilskud på 10 mikrogram (400 IE) dagligt. Hvis der ikke drikkes mælk eller spises mælkeprodukter, bør D-vitamintilskuddet kombineres med et kalciumtilskud på 500-1000 mg.

Plejehjemsbeboere anbefales et D-vitamintilskud på 20 mikrogram (800 IE) dagligt, der selvom der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter, bør kombineres med et kalciumtilskud på 800-1000mg.


Personer med anden etnisk baggrund

En række undersøgelser har vist, at de fleste indvandrere med muslimsk baggrund eller asiatisk herkomst lider af D vitamin mangel. Det gælder alle aldersgrupper og både mænd og kvinder. Den vigtigste årsag hertil er, at de ofte bærer tildækket beklædning, som begrænser det hudområde, der udsættes for solen og at de på grund af deres mørke hud ikke danner så meget D-vitamin gennem huden. Der anbefales et tilskud på 10 mikrogram (400 IE) D vitamin dagligt.


Gravide og ammende

Gravide anbefales et dagligt tilskud på 10 microgram (400IE) svarende til den dosis, der er i en multivitaminpille til gravide.


Vegetarer og veganere

Veganere og vegetarer har en øget risiko for D vitaminmangel, da de ikke får D vitamin fra blandt andet fisk, kød og mælkeprodukter.

D-vitamin mangel symptomer

Symptomer på D-vitamin mangel

En stor procentdel af os, der lever i Danmark, lider af D vitaminmangel. Det skyldes ofte, at vi har mange mørke måneder, hvor solen ikke er fremme særligt længe. Vi får derfor ikke dækket vores daglige behov i de mange mørke måneder.

Symptomerne på svær D-vitamin mangel er muskelsvaghed, fx besvær med at gå på trapper og rejse sig fra en stol, og smerter i knoglerne eller rundt omkring i kroppen. Man kan også have prikken i hænder og fødder. D-vitamin mangel øger risikoen for få knogleskørhed i alderdommen.

Grundet D vitamin tilskud til spædbørn er engelsk syge en meget sjælden sygdom i dag i norden. Når der i de senere år er konstateret engelsk syge, har det været blandt børn med anden etnisk baggrund.

Har du symptomer på D-vitaminmangel, bør du henvende dig til lægen. Er du usikker på, om du lider af D vitaminmangel, bør du ligeledes kontakte din læge. Din læge kan tage en blodprøve, der viser, hvilke vitaminer og mineraler du måske er i underskud af.


Anbefalet dagligt indtag af D vitamin

Ikke alle har brug for et tilskud af D vitamin, men de færreste er hensigtsmæssigt dækket ind. I 2007 blev der lavet en undersøgelse af 199 unge piger i alderen 12-13 år og en undersøgelse af 221 ældre kvinder 70-75 år, fra Danmark, Finland, Irland og Polen. Resultatet var at 92% af pigerne og 67% af kvinderne havde utilstrækkeligt D vitamin i kroppen. 37% af pigerne og 17% af kvinderne havde D vitaminmangel.

Risikogruppe 10 mcg. A vitamin:

  • Børn 0-2 år (d-dråber)
  • Børn og voksne med mørk hud
  • Børn og voksne med tildækkende beklædning
  • Personer, der ikke får eller undgår sollys

Risikogruppe 20 mcg. D vitamin:

  • Personer, over 70 år
  • Plejehjemsbeboere
  • Personer med øget risiko for osteoporose

Naturligt indtag af D vitamin gennem mad

Det er meget svært at få dækket sit behov for D-vitamin via kosten alene. Kostundersøgelser viser også, at vi kun får dækket en mindre del af vores behov gennem kosten. Det skyldes, at D-vitamin kun findes i større mængder i fede fisk, som f.eks. laks, sild, tun og makrel. Derudover forekommer D-vitamin i begrænset mængde i kød, ost og æg. I planteriget findes D-vitamin kun i små mængder i visse svampe. Desværre indeholder ingen af disse fødevarer nok D vitamin til at dække vores behov gennem en normal kost.


Kan kroppen selv danne D vitamin?

Kroppen er i stand til selv at danne D vitamin. Det gør vi ved at opholde os ude i solen i minimum 15-30 minutter hver dag. En solcreme på over faktor 8 og tøj begrænser dog optagelsen af solen. En daglig mængde sol på ansigt og hænder er tilstrækkeligt til, at huden danner nok D vitamin og lagrer vitaminet i depoter - i blandt andet leveren. Depoterne opbygges om sommeren, og du tærer så på dem om vinteren. Desværre er vores depoter ikke store nok til at dække vores behov for vitaminet gennem den danske vinter. Det er derfor vigtigt, at du er særlig opmærksom på, at du får tilstrækkeligt med D-vitamin i de mørke vintermåneder herhjemme.

D vitamin som kosttilskud

Der findes mange forskellige D vitaminer og i flere styrker som kosttilskud. Den mest anvendte D vitamin er 10 mikrogram. D vitamin findes fra 10 mikrogram helt op til 90 mikrogram uden recept. D dråber til babyer indeholder 10 mikrogram, som anbefalet.


D-vitaminforgiftning - Kan man få for meget D vitamin?

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin og du kan derfor godt få for meget D-vitamin. Forskellen på disse er, at de vandopløselige bliver udskilt med urinen, hvor fedtopløselige ophober sig i kroppen. Det betyder også, at du kan overdosere fedtopløselige vitaminer og at du skal følge det anbefalede daglige indtag nøje for ikke at risikere at få bivirkninger eller forgiftningssymptomer.

De vigtigste tegn på vitamin D-forgiftning er øget koncentration af kalk i blodet, manglende appetit, kvalme, opkastning og forstoppelse.

  • Voksne bør ikke indtage mere end 50 mikrogram (2000 IU)
  • Børn højest 25 mikrogram (1000 IU) D-vitamin dagligt
  • Gravide og ammende må kun tage kosttilskud, hvor D vitamin højest udgør 10 mikrogram. Indtagelser af meget store doser D vitamin under graviditet og amning kan nemlig medføre fosterskade og skader på det diende barn.

Bivirkninger

  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Appetitløshed
  • Træthed
  • Vækststandsning hos børn
  • Mavesmerter
  • Dehydrering
  • Hjerterytmeforstyrrelser

Obs. Det er ikke muligt at få for meget D vitamin gennem kosten eller solen.

Kilder: Altomkost.dk, netdoktor.dk og sundhed.dk

Køb D vitamin hos Med24.dk

Er du nysgerrig på at læse mere om de andre vigtige vitaminer for vores kroppe? Find vores artikler lige her:

- A vitamin
- B vitamin
- C vitamin
- E vitamin
- K Vitamin

Fri fragt over 499 kr.

Med GLS/DAO PakkeShop

14 dages returret

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.