Neglefile & Buffer

Hvis du gerne vil have flotte negle, er en god neglefil et musthave. Læs mere om, hvordan du filer din negle her

65 Produkt(er)

En god neglefil er et godt redskab til smukke negle

Når det kommer til smukke negle, er en god neglefil et altafgørende redskab for at opnå det ønskede resultat. Smukke negle afhænger nemlig også af en flot form, lige meget om du går med neglelak eller bedst kan lide dine negle helt naturlige. 

Hvilken form du kan file, afhænger af længden på dine negle. Jo længere de er, jo nemmere er det at file den ønskede form. Det er dog vigtigt at din neglefil ikke er for grov, og ikke har en for lav grit, da du på den måde hurtigt kan komme til at file for meget længde af, når du skal lave formen. 

Mangler du en ny flot neglelak? Så finder du hele vores sortiment af smukke farver her


Hvilken neglefil og grit skal du vælge?

Hvilken type neglefil du skal bruge, afhænger af, hvilket arbejde den skal lave. Skal du file på gelé negle eller gellak, er det rart med en grovere fil med lavere grit, så arbejdet bliver nemmere for dig. Grit er en betegnelse for, hvor grov en neglefil er. Jo lavere tallet er, jo grovere er neglefilen. 

En neglefil, som skal bruges til at file på gelé- eller akryl negle, må gerne have en lav grit på omkring 80/80, da gelé og akryl er et hårdt materiale. Så det kan tage lang tid at komme igennem, hvis du bruger en neglefil med for lav grit. Du skal dog altid være forsigtig, så du ikke kommer til at file i naturneglen, da dette kan ødelægge neglen. Det kan derudover være en god ide at have en finere neglefil, til når du skal file formen. 

Hvis du derimod skal bruge en neglefil til at file på gellak med, er en finere fil som en 100/180 bedre, da gellak er mere blødt, og ikke ligger i et så tykt lag som gelé og akryl. Så her skal du passe endnu mere på, at du ikke kommer til at file ned i naturneglen, da lagene af gellak er tyndere. Du kan bruge siden på 100 grit til forsigtigt at file gellakken af med, og så bruge siden med 180 grit til at file den ønskede form. 

Bruger du ikke gellak, gelé eller akryl og bare ønsker en neglefil til at file formen på din naturnegl, kan en 240/240 neglefil være et godt valg. Dette er en finere neglefil, som er god til at file formen på dine naturnegle med. 

Negle Buffer

En negle buffer er en meget fin neglefil, som bruges, når du skal file ovenpå naturnegle f.eks. hvis de skal preppes til gellak, gelé eller andet. Her må du aldrig bruge en grov fil, da det vil ødelægge din negl. 

Ved at bruge en buffer på dine negle, matterer og fjerner du olien på neglene, så gellak, gelé eller akryl bedre kan hæfte sig fast.  


Sådan filer du negle med en neglefil

En negl består af mange lag keratinceller, så når du skal file formen på dine negle, er det vigtigt at du gør det rigtigt. På denne måde kan du undgå, at dine negle flosser eller revner. 

Du bør undgå at file frem og tilbage, da dette kan ødelægge lagene i din negl og få dem til at flosse. Den bedste måde at file dine negle på, er at file ude fra kanten og ind mod midten i enkle strøg, hvor du løfter neglefilen fra neglen hver gang. 


Gør det nemt med en elektrisk neglefil

Med en elektrisk neglefil kan dit arbejde både blive nemmere, men også gå væsentlig hurtigere, når det kommer til at file dine negle. En elektrisk neglefil er en fil med motor, så du kan undgå ømhed i dit håndled, når du skal file meget.  

Det kræver øvelse, når du skal i gang med en elektrisk neglefil, men det er nemt at lære, og herefter vil det spare dig tid, når du skal file dine negle. Hvis en elektrisk neglefil bliver brugt korrekt, kan du opnå flotte resultater, som minder om dem, du får lavet i en neglesalon. 

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.