Makeup børster og pensler

Gode makeup børster gør det nemmere at skabe et fejlfrit makeup-look, men hvilken makeup børste skal du vælge til hvad? Læs mere i vores guide om makeup børster her

192 Produkt(er)

Makeup børster - et vigtigt redskab

Makeup børster er skabt til at gøre arbejdet nemmere for dig og slut resultatet endnu flottere. Så makeup børster i god kvalitet er et must-have, hvis du gerne vil lægge en flot makeup, og det kan virkelig gøre meget for resultatet, at det er de rigtige makeup børster, du bruger. 

Men der findes så mange forskellige slags, at det kan være svært at finde rundt i, hvilken du skal bruge til hvad. Derfor har vi lavet en guide til, hvilke makeup børster, som er gode til hvad, så du ikke er i tvivl. Her på siden finder du alle de makeup børster, du skal bruge lige meget, hvilken slags makeup du bruger.  


Hvad bruger du de forskellige makeup børster til?

Et godt udgangspunkt for en flot makeup er selvfølgelig at have nogle gode makeupprodukter, men lige så vigtigt er de makeup børster, du skal bruge til påføring af din makeup. 

Nedenfor finder du en guide over basis makeup børster, som er gode at have for at være godt klædt på til at skabe et flot makeup-look. 


Foundation børste

Selvom de alle går under betegnelsen foundation børste, kan du støde på forskellige slags med forskellige udseende. 

  • En basis foundation pensel er designet til creme- eller flydende foundation.
  • En foundation børste med flad top kan både bruges til flydende- og mineral foundation. Jo tættere børstehårene er, jo mere dækkende vil resultatet blive.
  • Kabuki børste er særligt velegnet til mineral foundation, da den med cirkulære bevægelser får mineralerne til at smelte på huden.

Concealer børste

Concealer skal ofte dække mere end en foundation, derfor skal hårene på en concealer børste sidde tæt, da dette giver en højere dækkeevne. En lille concealer børste kan være god, hvis du skal dække små områder og urenheder, da den kan komme ind i alle kroge. Hvorimod en større concealer børste er god til at dække større områder som f.eks. mørke rander under øjnene.  


Blush børste

Blush børster kommer i to forskellige varianter. En angled brush, som har et vinklet børstehoved og en blush børste med et mere rundt børstehoved. 

En angled blush børste giver et præcist, jævnt og defineret resultat, da børstehårene ofte sidder tættere på disse børster, og da de er vinklet efter dit ansigt. En blush børste med et rundt børstehoved er god til at blende med, og giver et mere let og naturligt resultat. 


Bronzer børste

Når du skal lægge din bronzer, er der forskellige måder du kan gribe det an på. Hvis du gerne vil bruge din bronzer som contour, er det nemmest at lægge den med en angled eller sculpting bronzer børste, da disse hjælper til at følge din ansigtsform. 

Vil du gerne give din hud den der lækre solkysset effekt, er det en fordel at bruge en stor fluffy bronzer børste, når du skal påføre din bronzer. Dette giver et let naturligt look. 


Pudder børste

Der findes mange forskellige slags puddere, og hvilken pudderbørste du skal vælge, afhænger af, hvilken slags pudder det er til. 

En stor pudderbørste er god både til en fast- og løs pudder eller til en setting powder, som skal give et afsluttende lag. Denne slags pudderbørste bliver ofte brugt ovenpå din foundation, og hvis laget ikke skal have den store dækkende effekt. 

Bruger du mineral pudder, er en kabuki børste eller en pudderbørste med et flat og tæt børstehoved det optimale valg. Begge pudderbørster er gode til at bygge en dækkeevne op, og blende mineralerne ind i huden med. 


Øjenskyggepensel

Når det kommer til makeup børster til øjenskygge, kan det godt virke en smule omfattende, da der findes rigtig mange. En god ide kan være at finde et sæt med flere forskellige, så du kan lave forskellige effekter. 

Hvis du gerne vil have makeup børster til at blende din øjenskygge med, skal du gå efter dem der er lette og luftige i børstehårene. Dem der er mere tætte i børstehårene, er gode til at påføre farven med, så den er dækkende og pigmenteret. 


Highlighter børste

Highlighter kan lægges flere steder i ansigtet alt efter, hvor meget og hvad du ønsker at fremhæve. Skal du bruge en highlighter børste til næseryggen og amorbuen, er det en fordel at bruge en fan brush, der har form som en vifte. Denne slags highlighter børste hjælper til at lægge et meget let og naturligt lag. 

Vil du gerne have din highlighter til at være mere tydelig f.eks. på kindbenene eller brynbenet, skal du vælge en mere tæt og rund highlighter børste. 



Hvordan skal makeup børster vaskes?

Det er vigtigt at rengøre sine makeup børster med jævne mellemrum, da de ellers hurtigt kan blive en stor bakteriebombe. Mange tænker måske ikke over, at vi bruger dem i ansigtet næsten hver eneste dag, så derfor sker ophobningen af bakterier ret hurtigt, og det kan hermed også være en årsag til uren hud. Men det er heldigvis nemt og hurtigt at vaske og rense sine makeup børster, og nedenunder finder du en guide til hvordan. 

  1. Start med at finde alle dine makeup børster og makeup svampe frem.
  2. Brug en mild sæbe og påfør en smule i håndfladen.
  3. Gør den første makeup børste våd og massér den rundt i sæben.
  4. Skyl makeup børsten under lunkent vand, til vandet er klart. Sørg for at vandet ikke rammer limningen.
  5. Til sidst skal du forsøge at klemme så meget vand ud af børstehårene som muligt, og herefter ligge makeup børsterne til tørre på et håndklæde.
  6. Gentag med alle dine makeup børster og makeup svampe.

Hvor ofte skal du rense dine makeup børster?

Hvis du ikke vasker og renser dine makeup børster for bakterier kan det forårsage rødme og urenheder i huden. Men hvor du skal rense dine makeup børster, afhænger selvfølgelig af, hvor ofte du bruger dem. Hvis du bruger dine makeup børster hver dag, er det mest optimale at vaske og rengøre dem en gang hver 14. Dag, så du mindsker ophobningen af bakterier. Passer du godt på dine makeup børster kan de holde i årevis. 

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.