Ammebrikker - Suttebrikker

Oplever du problemer med amningen? En ammebrik kan være løsningen, som får amningen mellem dig og dit barn til at fungere optimalt.

Hvad er en ammebrik? | Hvornår bruges de? | Rengøring af ammebrikker | Valg af ammebrik 

6 Produkt(er)

Hvad er en ammebrik?

Ammebrikker, også kendt som suttebrikker, består af et fleksibelt, tyndt silikone-skjold, som placeres på brystvorten ved amning. Med en ammebrik eller suttebrik kan din baby lettere få fat i brystvorten og derved lette din amning i perioder.

Ammebrikker bruges typisk til at hjælpe dit barn med at få fat på brystvorten, eller for at skåne brystvorter, som er beskadiget. Det er vigtigt at ammebrikker bliver brugt korrekt og der findes forskellige størrelser og modeller, så du kan få den rette størrelse ammebrik til dig. I vores sortiment finder du bl.a. Medela ammebrikker samt MAM ammebrikker.

Sådan fungerer en ammebrik:

Når barnet sutter på brikken, vil det vakuum, barnet danner, suge brystvorten ud i brikkens spids. Herefter kan mælken passerer fra brystet og over i barnets mund ved hjælp af små huller i tuden.


Hvornår bruges en ammebrik?

Der er forskellige situationer, hvor det kan være en fordel at anvende ammebrikker. Hvis dit barn er født for tidligt, sygt eller svagt kan det være en god ide at benytte en ammebrik. Det giver dit barn en mulighed for at holder pauser, under amningen, uden at tabe taget på brystvorten. Disse børn kan have stor glæde af ammebrikker, da de ikke skal bruge så mange kræfter på at få mælken ud. 

Brug af ammebrikker er kun tiltænkt i en kort periode. Det kan dog i få tilfælde blive en nødvendighed at anvende ammebrikker over en længere periode. Det anbefales at du taler med din læge eller en ammevejleder, inden brug af ammebrikker og at de ikke anvendes, hvis amningen går, som den skal.

Man kan anvende ammebrikker:

  • Til for tidligt fødte og svage børn
  • Hos nyfødte, som ikke sutter endnu
  • Som aflastning til sår, betændelse og revner på brystvorten
  • Når moderen har brug for en fysisk barriere mellem sig selv og barnet
  • Indadvendte brystvorter
  • Ved fysiologisk brystspænding, hvor barnet har svært ved at få fat

Det er vigtigt at finde den bagvedliggende årsag til dit brug af ammebrik (fx teknikken ved brystet, at barnet har manglende lyst til at sutte, manglende kraft ved bryst m.m.) så du ikke havner i samme problem, når brikken igen fjernes.

Når du bruger ammebrikker, skal du være særligt opmærksom på følgende:

  • Dit barns trivsel
  • Om dit barn tager på i vægt

Læs desuden: 10 tips til en god start på din amning her! 


Fordele ved en ammebrik

  • Ammebrikker kan i visse tilfælde forebygge ophør af amning
  • Kan afhjælpe syge, svage og små børn blandt andet ved at øge deres mælkeindtag
  • Ammebrikken tillader barnet at holde pause i måltidet uden at miste vakuum og taget i brystvorten
  • Størrelsen og funktionen af brikken stimulerer barnet til at fortsætte med at sutte
  • Den kan hjælpe i tilfælde af indadvendte brystvorter samt ved problemer med brystbetændelse, revner og sår

Valg af ammebrik og størrelse

Det er vigtigt at du finder den rette størrelse, når du skal bruge ammebrikker. En for lille størrelse kan forårsage smerte, sår og revner på brystvorten. En brik, som er for stor, kan derimod gøre det besværligt for barnet at få mælken ud af brystet effektivt. Det er hermed også vigtigt at du lærer at sætte dem ordentlig på. Ammebrikken skal sidde fast og må ikke bevæge sig, når barnet sutter. Hvis ammebrikken er sat rigtigt på, er der en større chance for at amningen bliver vellykket, og at brystet tømmes godt, så mælkeproduktionen stimuleres. 

Du kan vurdere om ammebrikken har den rigtige størrelse, hvis den ikke sidder løst imens du ammer. Den må dog heller ikke klemme om brystvorten. Hvis du oplever at brystvorten skifter farve til hvid eller lilla, så er det et tegn på, at ammebrikken er for lille.

I vores sortiment, er der taget højde for enhver kvindes behov og forskellighed, og du kan derfor finde flere størrelser af ammebrikker og suttebrikker.
Medela suttebrikker i silikone findes blandt andet både i 16mm, 20 mm og 24 mm. 


Rengøring af ammebrikker

Under ét måltid kan ammebrikken anvendes på begge bryster. Den skal altid rengøres efter brug, og det er vigtigt at amme-hjælpemidlerne håndteres af rene hænder.

En ammebrik skal vaskes og skylles grundigt i varmt sæbevand uden parfume. Såfremt der sidder mælkerester, kan man gnide efter med køkkensalt. Ønsker du at desinficere ammebrikken, skal den koges i en gryde eller mikroovn i minimum 5 minutter, hvor den er dækket af vand. 


Mærker med de bedste ammebrikker

Ammebrikker og suttebrikker er godt til dig, der har problemer med amningen. Du finder ammebrikker fra Medela, MAM, Philips Avent og Mininor. Alle vores producenter har investeret meget tid på at udvikle de bedste ammebrikker og suttebrikker til dig. De både beskytter og stimulerer mælketilførslen, samt giver dit barn en naturlig følelse ved amning.

Ønsker du, at dit barn får så meget kontakt med din hud under amning som muligt, er MAM ammebrikker sommerfugleformede. Brikkerne giver en blød, hurtig støtte og gør det let for babyen at drikke med mest mulig hudkontakt.  

Har du problemer med sår, revner eller brystbetændelse findes iNurse® brystskjold. iNurse® er et brystindlæg, specialdesignet af medicinsk godkendt plast, som placeres i din amme-bh. Ventilationshullerne sørger for at brystvorterne får luft og ilt, men at området samtidig holdes tørt.

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.