Selen

Selen er et særligt mineral i vores kroppe, som vi dagligt får gennem kosten eller ekstra tilførsel gennem kosttilskud. Selen bidrager til flere vigtige processer i kroppen, og det er derfor et spændende mineral, der i dag stadig forskes meget i. 

Hvad er selen? | Hvad er selen godt for? | Hvor meget selen om dagen? | Fødevarer med selen | Selen mangel | Selen i en plantebaseret kost | Bivirkninger ved selen | Selen kosttilskud 

16 Produkt(er)

Hvad er selen?

Selen er et mineral, som findes i jorden, i vand og i nogle fødevarer. Selen findes i alle kroppens celler, hvor det hovedsageligt indgår i proteinerne. Selen ligner nemlig svovl, fordi de kemisk set er i familie og derfor kan selen erstatte svovls placering i mange proteinstoffer i kroppen. I proteinstoffer kaldes selen for organisk selen og det er på denne form, at selen lettest kan optages i vores kroppe. Derfor er gode kilder til selen også proteinrige fødevarer som kød og indmad.  


Hvad er selen godt for?

Selen har tiltrukket sig opmærksomhed særligt på grund af dets virkning som antioxidant, hvilket betyder, at det bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Mineralet har dog også mange andre positive egenskaber, når det kommer til vores kroppe.  

Her er 7 ting, som selen bidrager til, og derfor er godt for, i din krop: 

  1. Beskyttelse mod oxidativt stress
  2. Immunsystemets normale funktion
  3. Skjoldbruskkirtlens normale funktion
  4. Normal dannelse af sædceller hos mænd
  5. Vedligeholdelse af normalt hår
  6. Vedligeholdelse af normale negle
  7. Selen er vigtig for det antioxidative forsvar

Hvor meget selen om dagen?

Den samlede mængde selen i kroppen udgør cirka 10-15 mg, hvilket er en ret lille mængde, hvis man sammenligner med mineraler som fosfor, jern og calcium. Der er heller ingen officielle anbefalinger for, hvor meget selen du bør indtage dagligt eller noget udtryk for et dagligt behov. På kosttilskud med selen kan du dog læse et referenceindtag, og denne værdi på 55 μg er til mærkningsbrug. Selen er generelt et spormineral, som særligt har forskernes interesse, når det kommer til virkning, betydning, daglig tilførsel og overskud.  

Typisk spiser du i hverdagen mange fødevarer med selen helt uden at lægge mærke til det og hvis du spiser en mulitvitaminpille, er der med stor sandsynlighed også selen i den – sammen med en lang række andre vitaminer og mineraler. Du kan også finde særlige kosttilskud med selen fra både Biosym, Pharma Nord, Berthelsen og Solaray. 


Fødevarer med selen

Er du nysgerrig efter at vide, hvilken mad der indeholder selen, eller hvilke madvarer, der er særligt gode kilder til selen? Så får du her 12 fødevarer med højt indhold af selen: 

  1. Brasilianske paranødder
  2. Æg
  3. Solsikkefrø
  4. Lever
  5. Tahin
  6. Tun
  7. Makrel
  8. Kylling
  9. Sesamfrø
  10. Kalkun
  11. Chiafrø
  12. Champignon

Årsager til selen underskud?

Selen findes naturligt i jorden og i nogle fødevarer. Den typiske måde, vi optager selen på, er gennem vores kost. Vores fødevarers indhold af selen er afhængig af den jord, planterne er dyrket på og som dyrene græsser på. Hvis jorden har et lavt indhold af selen, så vil planterne også have et lavt indhold, hvilket smitter af på vores mulige indtag af mineralet.

Jordens indhold af mineralet varierer afhængig af lokation. I Danmark har vi typisk et lavt indhold af selen i vores jord og som konsekvens heraf derfor også i vores fødevarer.

Vores selenindtag i Danmark ligger i gennemsnit på 37 mikrogram, og generelt set er danskernes selenindtag tilfredsstillende, men det anslås, at omkring 10 procent af danskerne med fordel kan øge deres indtag af selen - for eksempel ved at inkludere flere selenrige fødevarer eller via kosttilskud med selen. 


Selen i en plantebaseret kost

En plantebaseret kost kan være en sund og næringsrig kost, hvis du spiser varieret og sørger for at få både grøntsager, bælgfrugter, nødder, frugt, korn osv. Uanset om du spiser plantebaseret af hensyn til klima, sundhed eller dyrevelfærd, bør du være ekstra opmærksom på at få visse næringsstoffer, der typisk findes i animalske fødevarer som kød og mejeriprodukter – selen er ét af dem.  

Da særligt animalske fødevarer som æg, fisk, indmad og fjerkræ er gode kilder til selen, bør du som vegetar og især veganer være mere opmærksom på, om du får tilstrækkeligt med selen til at dække din krops behov.  

Selvom en plantebaseret kost altså både er sund og miljøvenlig, er det værd at bruge lidt ekstra tid på at undersøge, om du også spiser dig til tilstrækkelige mængder af mineraler og spormineraler. Selen findes i flere veganske kosttilskud, der har studier bag sig, der dokumenterer optagelsen.  


Bivirkninger

Hvis du indtager selen i normale doser - fx gennem en sund kost, har selen normalt ingen negative bivirkninger. 

En overdosis af selen kan resultere i reaktioner som dårlig ånde, feber, kvalme og - i allerværste tilfælde - leverkomplikationer eller problemer med nyre og hjerte. Disse sker dog kun ved ekstreme høje mængder af selen og så er der tale om selen forgiftning. 

Er du i tvivl om, hvorvidt du indtager korrekte mængde selen, så kontakt din egen læge. De ekstremt høje doser kan oftest kun opnås, hvis du spiser kosttilskud af mineralet samtidig med, at din kost naturligt er rig på selen. 


Hvor køber jeg selen eller kosttilskud med selen?

Når du føler dig godt klædt på til at købe selen kosttilskud, kan du roligt bestille dem hos Med24. Vi er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, og vores sortiment indeholder kun produkter, der er godkendt til salg i Danmark. Husk, at vi tilbyder fri fragt ved køb fra 200 kr!

Det er vigtigt for os, at din oplevelse er tryg og sikker. Derfor er du til enhver tid velkommen til at kontakte én af vores dygtige produkteksperter, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til os eller specifikke produkter. Mød blandt andet den uddannede farmakonom Anita eller kostvejleder Rikke Cramer. 

Gå til top - Med24.dk

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.