Med24.dk
Topbanner



Kostråd generelt

Drik vand, vær fysisk aktiv og spis varieret – det er tre ud af de otte nye kostråd. Ernæringssrådet og Danmarks Fødevareforskning er gået sammen om at opdatere og modernisere kostrådene i en ny rapport. 

Kostrådene 2005 består af otte råd, mod tidligere syv, og som et udvidet redskab i ernæringsoplysningen har de nye kostråd fået tilføjet mængdeanvisning, hyppighed og opmærksomhed på særlige fødevarer. Kostrådene 2005 lyder:

· Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen

· Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

· Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød – hver dag

· Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager

· Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød

· Spis varieret – og bevar normalvægten

· Sluk tørsten i vand

· Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.

Som noget helt nyt, har rækken af kostråd fået et råd om fysisk aktivitet og et råd om at spise varieret. ”Befolkningens energibehov er faldet som følge af aftagende daglig fysisk aktivitet, derfor er der også behov for at befolkningen indtager mindre energi, hvilket igen stiller højere krav til kvaliteten og variationen af maden, for at man kan få dækket behovet for nødvendige næringsstoffer. Mad og drikke må derfor ses i samspil med den daglige fysiske aktivitet, og råd om aktivitet bør derfor indgå på lige fod med de specifikke kostråd, udtaler professor, overlæge, dr. med. Bjørn Richelsen, formand for Ernæringsrådet.

55% af voksne danskere er overvægtige og tallet er stigende. Set i lyset af de mange helbredskomplikationer, som følger med overvægt, tilstræber Kostrådene 2005 derfor også at gøre det nemmere at holde vægten og forebygge overvægt. Her er bl.a fysisk et helt centralt emne, fortæller Bjørn Richelsen. Lav eller ingen fysisk aktivitet er lige så farligt som rygning og mindst et ud af fire hjertetilfælde skyldes manglende fysisk aktivitet – med blot 30 minutters daglig fysisk aktivitet nedsættes risikoen med hele 30%.

De nye råd sætter også fokus på bl.a. sukker fra sodavand. Vand-rådet og sukker-sparerådet er med i de nye kostråd – dels fordi sodavand m.fl. kun bidrager med energi og ikke næringsstoffer, men også fordi undersøgelser peger på, at et stort indtag af sukkersødede drikkevarer kan være med til at øge vægten. Med det høje og stigende forbrug af tilsat sukker hos især børn og unge, er et råd om sukker på dette område yderst aktuelt.

Kostrådene er ment som redskaber til at undgå mangel- og sygdomstilstande og til at leve et  sundt og aktivt liv. Hvis dette skal lykkes, er håbet, at de nye kostråd vinder stor udbredelse, slutter Bjørn Richelsen.

Kilde: Ernæringsrådet

Med24, Okt. 2005

 
Indkøbskurv
..er tom!
Total 0,00 DKK
Medlemmer får 5% bonus!
SE KURV


Få Nyheder og Tilbud
Læs mere om nyhedsbrevet

      Nyeste tilbud
Omron BF511 - Fedtmåler og Vægt
Omron BF511 - Fedtmåler og Vægt
995,00 DKK
899,00 DKK

Luk
Mere om nyhedsbrevet

Som medlem modtager du vores løbende nyhedsbreve - ca. en gang om ugen. Nyhedsbrevet indeholder information om virksomheden og dens produkter, relevante tilbud mm. Du modtager kun nyhedsbrevet, såfremt du udtrykkeligt har tilmedt dig som medlem.

Hvis ikke du længere ønsker at modtage nyhedsbrevet kan du afmelde dig via www.med24.dk. Du kan også afmelde dig direkte fra nyhedsbrevet.

Din email videregives ikke til tredjemand.
 

Med24 ApS  -  Løkkenholmsvej 6  -  DK-9480 Løkken  -  Tlf. + 45 29 80 79 22  -  E-mail: info@med24.dk  -  SE nummer: 28 52 08 32
Vedr. køb: Alle priser er inkl. 25% moms. I vores netbutik finder du altid gode online tilbud. Billig og tryg e-handel - se vores handelsbetingelser.