Aftershave mm Preshave Barbercreme Barbersæt Hårfjerning til mænd Hårtrimmer & skægtrimmer Næsetrimmer Barberbladssliber Skrabere & blade Skæg styling Skægpleje

Barbering

Er du i tvivl om, hvordan du barberer dig? Så har vi her lavet en guide til, hvordan du nemmest barberer forskellige steder på kroppen, og en steb-by-step guide til intimbarbering for mænd.

Guide til barbering af kropsbehåring | Intimbarbering for mænd

330 Produkt(er)

Barbering - Hvordan ønsker du din kropsbehåring skal være?

Medmindre du godt kan lide det helt naturlige look, er chancerne for at du trimmer eller barberer dit hår på kroppen ret store, og med den vej som moden går, er en glatbarberet mandekrop blevet mere og mere in. Men lige meget om du er ferm til at bruge trimmer eller barberblade, kan det med at finde den helt rette form for barbering til dig og din krop godt være svært. Der findes nemlig mange forskellige redskaber, som vil være gode at bruge forskellige steder på kroppen.

Hvis du ønsker at barbere din kropsbehåring, er det ikke nødvendigvis en alt-eller-intet situation. Så bare fordi du gerne vil barbere din krop en smule, betyder det ikke at du nødvendigvis skal fjerne det hele. Læs med i vores guide og find ud af, hvordan du nemmest håndterer din barbering af kropsbehåring.



Guide til barbering af din kropsbehåring

Vi har her lavet en guide, som kan hjælpe til, at din barbering bliver nemmere:

Øjenbryn

Øjenbryn er en stor del af din mimik og ansigtstræk, og derfor bør dine øjenbryn være en del af din barbering og trimning. For at trimme dine øjenbryn bør du fokusere på at fjerne de modstridige hår, som stikker ud i en forkert retning. Men vær varsom da du hurtigt kan overgøre det. Du kan bruge en saks til at klippe de hår til, som er længere end de andre. Herefter kan du bruge en pincet, til at fjerne de hår, som gror udenfor dit bryns naturlige form.  

Øre

Hårene i ørerne bliver desværre kun til flere, i takt med at du bliver ældre. På baggrund af dette, kan det måske være et sted, som har brug for mere opmærksomhed med årerne. Heldigvis er disse nemme og hurtige at fjerne med en næsetrimmer/øretrimmer. Du kan derudover bruge en pincet til at fjerne hår på selve øret. 

Næse

Når hårene i næsen stikker ud, kan det være på tide at overveje, om de skal trimmes. Ligesom hårene i ørerne kan du nemt fjerne dine næsehår med en næsetrimmer netop til dette formål. Du kan bruge voks til næsen for et mere længere varigt resultat.

Bryst

Du kan gå flere veje, når det kommer til barbering af dit bryst. Hvis du bare ønsker et trimmet look, er det nemmeste at bruge en elektrisk trimmer til formålet. Her kan du selv indstille den længde, du gerne vil have. Ønsker du derimod et helt glatbarberet look, anbefales det at bruge barberskum og en skarp skraber for en helt tæt barbering. 

Ryggen

Uønsket hårvækst på ryggen kan være svært selv at fjerne. Derfor er det en god ide at gå til en professionel og få det fjernet med voks. Det giver et længerevarende og holdbart resultat.  

Armhule

Nogle kan godt lide at have en god længde under armene, andre er til det mere trimmede look, men der er også flere og flere mænd, som barberer det hele af. Igen skal du gå med, hvad du selv mest er til. Hvis du har lange hår under armene, og ønsker at trimme dem en smule, er det nemt at bruge en elektronisk trimmer indstillet i den ønskede længde. Vil du gerne fjerne dine hår fuldstændigt, kan du med fordel bruge barberskum og en skraber med skarpe barberblade, for en tæt og glat barbering.  

Arme og ben

Selvom mange mænd, som benytter sig af barbering af en stor del af deres krop, vælger at beholde hårene på arme og ben, er der stadig også nogle, som har brug for at trimme eller fjerne det helt. Her kan du igen vælge at trimme, for at afkorte længden, eller fjerne det helt ved at bruge en trimmer eller en skraber. Hvis dette er tilfældet, kan det være en fordel med en skraber, da den ofte gør barberingen mere glat.



Intimbarbering - mænd

Barbering af kropsbehåring er ikke kun populært hos kvinder. Flere mænd følger også med på bølgen, når det kommer til hårfjerning. Her er især intimbarbering noget som mænd vælger til, lige meget om det bare er en smule trimning, eller det er en glatbarbering.  

Hvis du er vant til at barbere dig, så ved du sikkert også, at barbering kan give en tendens til røde knopper, hvis det ikke bliver gjort korrekt. For at undgå de røde knopper og indgroet hår bedst muligt, har vi lavet en guide, som hjælper dig til at få en hurtig og god intimbarbering som mand. 

Guide til intimbarbering for mænd

Du skal ikke intimbarbere dig, fordi du tænker det er mere hygiejnisk. Du kan sagtens holde en god hygiejne, selvom du har hår i intimområdet. Intimbarbering er noget du skal gøre, hvis du føler dig bedst tilpas med det. 

Det er vigtigt at du bruger gode redskaber og pleje, så du på bedst mulige måde kan undgå røde knopper og indgroet hår. 

1. Lad være med at skynde dig

Vi anbefaler at du ikke skynder dig, når du skal intimbarbere. Dette vil hjælpe til, at du undgår at skære dig på din skraber, da huden kan være udfordrende at barbere i intimområdet. Du bør gøre det under god belysning, så du kan se, hvad du laver.

2. Fugt din hud inden barbering

Det er vigtigt at fugte din hud med varmt eller lunkent vand inden barbering, da det er med til at åbne porerne, og gøre dine hår mere medgørlige, så de er nemmere at barbere af.

3. Tag den værste længde med en saks

Har du lange hår, kan du tage den værste længde med en saks. Herefter vil din intimbarbering være nemmere for dig. På denne måde er du også fri for at skrabe det samme sted flere gange og lave unødvendige irritationer, samt din skraber vil også holde sig skarp i længere tid.

4. Brug den rette pleje til din intimbarbering

For at gøre din intimbarbering nemmere hjælper det at bruge en god barberskum eller barbergel, da dette vil gøre din hår mere medgørlige. Det er en god ide, at din barbergel eller barberskum er til sensitiv hud, da din hud i intimområdet er ekstra sart.

5. Hold dit barberblad rent

Det er enorm vigtigt, at du holder dit barberblad rent og skifter det ud jævnligt, så du undgår at bruge et sløvt barberblad. Du kan med fordel skylle din skraber med kogende vand for at dræbe eventuelle bakterier. Det er derudover også vigtigt, at du ikke bruger det samme barberblad til intimområdet, som du også bruger andre steder på kroppen, da dette kan være med til at fremme bakterier.  

6. Stræk din hud ud

Hvis du sørger for at din hud er strakt ud, når du barberer dig, er det nemmere at undgå rifter i huden. Intimområdet kan nemlig godt være mere udfordrende at barbere end mange andre områder på kroppen.  

7. Sørg for at din hud bliver skyllet

At din hud bliver skyllet fri for produktrester efter intimbarbering, er rigtig vigtigt. Du kan med fordel skylle efter med koldt vand, så du lukker porerne igen. På denne måde kan du hjælpe til at mindske risikoen for ophobning af bakterier i dem. Undgå for meget brug af intimsæbe, hvis du er særligt sensitiv i intimområdet. 

8. Brug god pleje efter intimbarbering

Huden kan hurtigt have en tendens til at blive rød og irriteret efter barbering. Derfor kan du skåne din hud ved at bruge en god plejende creme/aftershave bagefter. Den må rigtig gerne være uden for meget parfume, da intimområdet er mere sart end resten af kroppen.  

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.